Skovby Blues er klar til Skovby by Night der begynder i eftermiddag

20. juli 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Blues Garage åbner igen i år pop-up café til Skovby by Night – og det er i dag fra klokken 16 og igen næste torsdag – med solid musikalsk underholdning og gode burgere.

“I dag og den 27. juli smider vi byens ondeste pulled-pork burgere, sprøde fritter og iskold fadøl over disken suppleret med irsk kaffe og vafler med is fra Bondegården”, skriver teamet bag Skovby Blues.

Efter 12 uger på Dansktoppen er Riggelsen & Steen klar til at underholde med deres iørefaldende sing a long songs.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge torsdage er der Skovby by Night fra klokken 16 og frem til klokken 22, hvor du kan jagte ’lopper’ i et væld af boder, som ligger i haver og på pladser på private grunde – og børn kan få lov til at sidde bag rattet i en brandbil fra Sydals Frivillige Brandværn, se på geder og et æsel ved møllen eller lege på legepladsen ved parkeringsområdet.

Der er også gode muligheder for at købe noget spiseligt flere steder – og hos Skovby Blues står den på hygge og god musik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og Migges Bageri vil igen stå klar med frisklavet pizza, markedskranse og andet godt – ligesom Skovby Kro byder på forskelligt at spise – både udendørs og indenfor.

Flere veje spærres

Sønderborg Kommune har i samråd med arrangørerne af Skovby by Night besluttet at spærre to veje i Skovby for kørende trafik den 20. og 27. juli.

Der henvises i øvrigt til, at alle trafikanter passer på hinanden i forbindelse med Skovby By Night, og alle besøgende i bil finder frem til de tre midlertidige parkeringspladser i forbindelse med de to arrangementer og går sig til rette på aftenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Afspærring:

Skovby By Night betyder, at en del af Skovbyvej og en del af Kegnæsvej bliver spærret for kørende trafik i dag og og 27. juli i tidsrummet kl. 14 til 24. Der er spærret fra Skovbyvej 95 til Kegnæsvej, og Kegnæsvej er spærret fra Sydvej/Ballevej til Vindrosen.

Sydvej vil være ensrettet fra Skovbyvej mod Kegnæsvej og Ballevej/Rubæk vil være ensrettet fra Kegnæsvej mod Nedervej.

Omkørsel: Fra Skovbyvej skal man køre ad Sydvej for at komme mod Kegnæs.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trafikken fra Kegnæs mod Sønderborg og Fynshav skal man køre ad Ballevej, Rubæk, Nedervej, Kegnæsvej mod Lysabild.

Fra Fynshav/Lysabild skal man køre ad Vibøgevej for at komme mod Sønderborg og Kegnæs.

Parkering: Der laves tre parkeringspladser til Skovby By Night som findes ved Skovbyvej og Kegnæsvej, der er skiltning på stedet.

Buskørsel: Der vil være midlertidige busstop på Ballevej. I forhold til buskørsel, henviser vi til rejseinformation på Rejseplanen.dk eller Sydtrafiks hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen