Skovby by Night med masser af lopper, musik og spærrede veje

27. juli 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Blues Garage åbner igen pop-up-café til Skovby by Night – og det er i dag fra klokken 16 – med solid musikalsk underholdning og gode burgere.

“I dag smider vi byens ondeste pulled-pork burgere, sprøde fritter og iskold fadøl over disken suppleret med irsk kaffe og vafler med is fra Bondegården”, skriver teamet bag Skovby Blues.

Efter 12 uger på Dansktoppen er Riggelsen & Steen klar til at underholde med deres iørefaldende sing a long songs.

Der er Skovby by Night fra klokken 16 og frem til klokken 22, hvor du kan jagte ’lopper’ i et væld af boder, som ligger i haver og på pladser på private grunde – og børn kan få lov til at sidde bag rattet i en brandbil fra Sydals Frivillige Brandværn, se på geder og et æsel ved møllen eller lege på legepladsen ved parkeringsområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også gode muligheder for at købe noget spiseligt flere steder – og hos Skovby Blues står den på hygge og god musik.

Og Migges Bageri vil igen stå klar med frisklavet pizza, markedskranse og andet godt – ligesom Skovby Kro byder på forskelligt at spise – både udendørs og indenfor.

Skovby by Night spærrer veje og ændrer busruter

Sønderborg Kommune har i samråd med arrangørerne af Skovby by Night besluttet at spærre to veje i Skovby for kørende trafik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der henvises i øvrigt til, at alle trafikanter passer på hinanden i forbindelse med Skovby By Night, og alle besøgende i bil finder frem til de tre midlertidige parkeringspladser i forbindelse med de to arrangementer og går sig til rette på aftenen.

Afspærring

Skovby By Night betyder, at en del af Skovbyvej og en del af Kegnæsvej bliver spærret for kørende trafik i dag i tidsrummet kl. 14 til 24. Der er spærret fra Skovbyvej 95 til Kegnæsvej, og Kegnæsvej er spærret fra Sydvej/Ballevej til Vindrosen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sydvej vil være ensrettet fra Skovbyvej mod Kegnæsvej og Ballevej/Rubæk vil være ensrettet fra Kegnæsvej mod Nedervej.

Omkørsel: Fra Skovbyvej skal man køre ad Sydvej for at komme mod Kegnæs.

Trafikken fra Kegnæs mod Sønderborg og Fynshav skal man køre ad Ballevej, Rubæk, Nedervej, Kegnæsvej mod Lysabild.

Fra Fynshav/Lysabild skal man køre ad Vibøgevej for at komme mod Sønderborg og Kegnæs.

Parkering: Der laves tre parkeringspladser til Skovby By Night som findes ved Skovbyvej og Kegnæsvej, der er skiltning på stedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Buskørsel: Der vil være midlertidige busstop på Ballevej. I forhold til buskørsel, henviser vi til rejseinformation på Rejseplanen.dk eller Sydtrafiks hjemmeside

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...