Politiet må ifølge TV SYD nogle gange lade cykeltyve køre videre på en stjålen cykel.
“Mange cykel-ejere har ikke stelnummeret på deres cykel skrevet op. Derfor er de på den, når cyklen forsvinder. Andre har ikke en godkendt lås på – eller de mener, at de ikke vil få noget særligt af forsikringsselskabet på grund af cyklens alder eller på grund af selvrisikoens størrelse. Nogle har ikke en godkendt lås på cyklen og anmelder den derfor heller ikke stjålet”, siger politikommissær Mikael Knudsen fra Udlændingekontrollen i Padborg.
Politiet afslører jævnligt lastvogne på ved ud af Danmark, fyldt med cykler.
Når cyklerne ikke er meldt stjålet, kan politiet ikke sigte chaufføren for tyveri eller hæleri. Og i sidste ende kan det blive nødvendigt at lade chaufføren køre – med cyklerne.
“Det ærgrer os hver gang, vi må lade formodede tyve gå – og endda med det stjålne”, siger Mikael Knudsen, som kommer med denne opfordring:
“Gem dit stelnummer – og meld din cykel stjålet så hurtigt som muligt. Altid”.
Der er også tilfælde, hvor politiet stopper en cykel, hvor det er ejeren, der kommer trillende på et køretøj, som han selv har meldt stjålet.
Det er forsikringssvindel.