Skt. Hans: Borgmester, symfonikere og fadøl ved Alsion

8. juni 2016 Kultur
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 52)

 

Kom med en tradition af de store, når Sønderjyllands Symfoniorkester og Koncertsalen Alsion holder Sankt Hans-aften med god musik, pølser, Midsommervisen, Lange-Müller naturligvis, og bål på Alssund.

Det er en tradition, der taler sit eget, klare sprog: Sank Hans-aften i Koncertsalen Alsion hører bare til 23. juni. Først spiller Sønderjyllands Symfoniorkester sin populære Sankt Hans-koncert, hvorefter Café Alsion fyrer op under grill og fustage-anlæg.

Artiklen fortsætter under annoncen

10440760_1018368334880397_5804179771788840954_n

Mens Sønderborg Brand og Redning holder styr på det store båls flammer, spiller en gruppe symfonikere op til hygge og fællessang. Og ja, det er Lange-Müllers klassiske toner, der synes her ved Alssunds bred, skriver Sønderborg Event i en pressemeddelelse.

Borgmesterens sekretær bekræfter overfor SønderborgNYT, at det er Erik Lauritzen, der holder båltalen.

Store romantiske toner

Romantiske cellotoner af Tjajkovskij, eksotiske karnevalstoner fra Berlioz, slaviske drømme og drama fra Borodin og Dvorák – og smukke toner fra Brahms: Skt. Hans-koncerten byder på en dejlig afslutning på koncertåret.1926808_1018368264880404_3649457780815972699_n

“Tjajkovskijs Rokoko-variationer er en del af cellorepertoirets DNA,” fortæller solisten Toke Møldrup. ”Udover at være støbt i en form og af et materiale der får musik til at holde i 1000 år, forlanger værket af sin solist det rene og skære mirakel: 20 minutters ypperlig perfektion samtidig med, at et musikalsk liv — som Tolstoj kunne have tænkt det — må leves i alle dets afskygninger. For mig er det altid en form for renselsesproces at spille værket — man kommer ganske enkelt omkring alt, hvad der er værd at kunne på en cello.”

Toke Møldrup er til daglig solocellist i Copenhagen Phil og underviser på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han spiller på en sjælden David Tecchler-cello fra 1697, som er stillet til rådighed af Augustinus Fonden.

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 47)

 

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 57)
Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk