Skt. Hans-koncert i Alsion og bål i vandkanten

Skt. Hans i vandkanten. Foto: Ole Kæhler

Skt. Hans i vandkanten. Foto: Ole Kæhler

12. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Traditionen tro spiller Sønderjyllands Symfoniorkester festlig Sankt Hans-koncert i Koncertsalen Alsion, Sønderborg fredag den 23. juni klokken 19:30  og koncerten følges op med bål, tale og fællessang i de smukke omgivelser ved Alsion.

Aftenens dirigent er orkestrets chefdirigent Johannes Wildner, og programmet byder på Tjajkovskijs Sérénade Mélancolique, Sarasates Carmen Fantasi, Elgars Salut d’amour og afslutningsvis Mendelssohns En skærsommernatsdrøm.

Aftenens sublime violinsolist, Tibor Kováč spiller solostykkerne i Carmen Fantasi – et af violinverdenens mest krævende og virtuose værker. De to up-and-coming sopraner, dansk-russiske Yana Kleyn og danske Clara Cecilie Thomsen, spiller alferne i Mendelssohns musiske version af Shakespeares En skærsommernatsdrøm. De to sangsolister understøttes smukt af de kvindelige kormedlemmer fra Filharmonisk Kor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter koncerten er der bålfest på kajen og Café Alsion står traditionen tro for salg af ringriderpølser, øl, vin og vand – så der er lagt op til en festlig aften med alt hvad en Sankt Hansaften indebærer.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...