Slesvigsk Parti inviterer til vindmølledebat

Kommuneplanen viser hvor der er plads til VE-anlæg. Foto: Ole Kæhler
Kommuneplanen viser hvor der er plads til VE-anlæg. Foto: Ole Kæhler
25. august 2023 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Hedebølger og skovbrande i Sydeuropa, oversvømmelser i Norge. Klimaet råber op, skriver Slesvigsk Parti i en pressemeddelelse. Hver enkel af os er nødt til at bidrage til et bedre klima. En mulighed er at udnytte naturens vedvarende energikilder: Vind, vand, sol, jord.

Vi skal blive bedre til at få sat vindmøller op – og der findes en del investeringsselskaber, som giver afkastet videre eller tilbage til lokalsamfundet i form af tilskud til forskellige projekter, som gavner hele området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Findes der også muligheder for at tilgodese den enkelte bruger/husstand, som er mere generet af vindmøller end andre?

Kom og bliv klogere og giv et besyv med på et offentligt møde i Broagerhus onsdag den 20. september kl. 19.

Oplægsholdere

Anton Gammelgaard  – Viden om Vind – leverer facts om vindmøller –  støj, sundhedsgener, effektiviteten, regler, kompensationsmuligheder.

Karlo Brondbjerg – Kristendemokraterne – ser med politiske briller på vindmøller i yderområder og på energifællesskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Christian Andresen fortæller om lokalrådets arbejde i Sæd-Ubberup i Tønder Kommune, hvor rådet fik fat i projektpenge og hvad de penge skal bruges til.

Kirsten Bachmann, formand for Teknik, By og Bolig-udvalget, fremlægger Slesvigsk Partis holdninger til vindenergi og borgerinddragelse.

Ordstyrer er SP-byrådsmedlem Stephan Kleinschmidt.

Efter oplæggene er ordet frit.

Alle er velkommen, der er plads til 100 personer og der serveres kaffe.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...