Slesvigsk Parti: Vi skal genindføre strålebehandlingen i Flensborg

13. oktober 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådskandidat Dirk Sina, Slesvigsk Parti, skriver:

Fra 1998 til 2016 blev omkring 3.000 sønderjyske patienter behandlet for deres kræftsygdom på Franziskus Hospital i Flensborg – indtil regionsrådet i Region Syddanmark stoppede samarbejdet. Flere end 90 procent af kræftpatienterne i området valgte i den periode at blive behandlet i Flensborg frem for Odense eller Vejle, da de fik mulighed for det, og de allerfleste var særdeles tilfredse med behandlingen.

Tre af dem er Mette, Lars og Søren. Personerne er naturligvis fiktive, men historierne repræsenterer mange af de patienter, jeg som læge har fulgt gennem årene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overlæge Dirk Sina vil have strålebehandlingen genindført i Flensborg.

Mette fra Tinglev, 38 år, alenemor til 2 børn, operert for brystkræft, var glad for, at hun efter en hård kemokur kunne nøjes med en kort tur til Flensborg i de 5 uger, hvor hun dagligt modtog strålebehandlingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lars fra Åbenrå, 67 år, med prostatakræft, havde stærke smerter, fordi kræften havde spredt sig til en ryghvirvel. Hver bevægelse var så smertefuld, at den korte afstand til den smertestillende strålebehandling var vigtigt for ham.

Søren fra Sønderborg, 46 år, fik pludseligt voldsom kvalme og hovedpine af hans inoperabele hjernesvulst. Han fik hurtigt og ubureaukratisk lindrende strålebehandling tæt på hjemmet.

Afstand har betydning

Det er historier, der gør indtryk på mig og viser, at afstanden til behandlingen betyder noget for livskvaliteten hos den enkelte i en svær tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desværre valgte et flertal i regionsrådet i 2016 at afslutte det grænseoverskridende samarbejde med Flensborg til fordel for en lille besparelse, samt med begrundelsen om, at de tyske myndigheder ikke vil sende nogen af deres patienter til Danmark og samarbejdet derfor ikke gik begge veje.

Det er bare værd at huske, at samarbejde i sundhedsvæsenet er en kompleks størrelse, ikke mindst når det handler om vidt forskellige socialsystemer og dermed finansieringsmodeller i to lande. Regionsrådet bør derfor være visonært, vidende om forholdene syd for grænsen og først og fremmest have fokus på én ting: nemlig de sønderjyske patienters muligheder for at få den bedste behandling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg stiller op til regionsrådet for at støtte Slesvigsk Parti og spidskandidaten Gøsta Toft. Slesvigsk Parti går som regionalparti med spidskompetence i det grænseoverskridende samarbejde offensivt ind for genetableringen af strålesamarbejdet med Flensborg.

Slesvigsk Parti ”ka æ sproch”, også det tyske. Og det er til fordel for Mette, Lars, Søren og alle andre i samme situation.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...