Slesvigsk Parti vil have flere studieboliger og helst i en fart

Alssund-kollegiet. Pressefoto

Alssund-kollegiet. Pressefoto

29. december 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Et presserende behov for flere studieboliger vil vokse yderligere i takt med at flere uddannelser, studiepladser og studerende kommer til byen. Slesvigsk Parti vil sætte ind med en akutplan og fremrykke etableringen af flere attraktive studieboliger. Det skal sikre positionen som interessant studieby.

Gennem årene er Sønderborg lykkes med at skabe et interessant og spændende studiemiljø, der kan konkurrere med de større uddannelsesbyer. Afvikling er vendt til udvikling. Nye uddannelser er kommet til byen og den positive udvikling skal fastholdes, når det går efter Slesvigsk Parti.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi kæmper for at tiltrække nye uddannelser. Flere studerende giver behov for flere studieboliger. Indsatsen for at bygge nye studieboliger skal op i et højere gear og planen om yderligere 300 skal accelereres for at undgå at de unge vælger Sønderborg fra som studieby”, siger Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti.

StudieBolig Syd vurderer, at der et langsigtede behov om yderligere 300 studieboliger, men allerede til studiestart næste sommer kan der være en mangel på boliger. Det vil være fatalt, mener det sønderjyske parti. De næste måneder står tusindvis af unge igen overfor valget af kommende uddannelse og studieby. Ifølge undersøgelser efterspørger de unge studerende gode karrieremuligheder, høj faglighed og netop billige attraktive boliger, når det kommer til valget af kommende studieby.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Når vi nu ved, at udbuddet af attraktive studieboliger er et vigtig parameter, der vægter højt, når unge skal vælge deres studieby, så er der her og nu brug for en akutplan. De unge beslutter sig de næste måneder. Tiden løber fra os”, fortæller Stephan Kleinschmidt.

Det kan ifølge Slesvigsk Parti ikke gå stærkt nok med at sætte spaden i jorden til flere attraktive studieboliger. De i pressen præsenterede placeringer Ladegården på Skovvej, området ved Sundgade og det gamle DSB garageanlæg er tre gode bud – tæt på bylivet, Ungdomskulturhuset Mejeriet og byens uddannelsesinstitutioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fakta

Der er omkring 800 kollegieboliger i Sønderborg, som administreres af Studiebolig Syd, der samarbejder med områdets boligforeninger om udlejning af yderligere 100 ungdomsboliger.

Ifølge StudieBolig Syd er der behov for yderligere 300 kollegieboliger i Sønderborg i løbet af de kommende fem år.

4. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Borgere i Sønderborg kan få kortere vej til behandling

4. juni 2026 Samfund

Der kan komme flere slags sundhedstilbud i kommunens sundhedshuse, og det betyder, at borgerne fremover kan få lettere adgang til andre typer behandling og rådgivning samme sted, hvor der i forvejen er læger og andre sundhedstilbud, efter at Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget har godkendt nye principper for udlejning af lokalerne. Sønderborg Kommune har gennem flere […]

Læs mere...