Slesvigsk Parti vil påskønne medarbejderne midt i Coronatiden

19. januar 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

Danske arbejdsgivere kan snart give en ekstraordinær håndsrækning til oplevelsesøkonomien og en varm påskønnelse af medarbejderne midt i coronakrisen. Begge dele er tiltrængt mener Slesvigsk Parti, der følger op med en appel og en konkret kommunal hjælpepakke. Lovgrundlaget forventes træde i kraft i løbet af marts.

Coronakrisen har ramt oplevelsesbranchen, der er presset helt i bund af nedlukninger og omsætningstab. Branchen har længe opfordret til at søsætte hjælpepakker – også lokale. Netop det giver den seneste finanslov mulighed for. Virksomheder kan give danskerne et gavekort på op til 1.200 kroner til brug i oplevelsesindustrien i 2021.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det gør Odense Kommune. Her har økonomiudvalget netop besluttet at give alle 14.000 kommunalt ansatte et gavekort på 200 kroner til byens cafeer, restauranter, hoteller, teatre og biografer.

Den mulighed skal Sønderborg også gøre brug af, mener Slesvigsk Parti, der er sikker på at gavekortene til medarbejdere – der har gjort en ekstraordinær indsats – er til gavn for både de ansatte og en hårdt presset branche.

”Vi er optaget af, hvordan kommunen kan hjælpe lokale virksomheder inden for oplevelsesbranchen og sikre de mange arbejdspladser; men også hvordan vi kan påskønne medarbejdernes indsats under coronakrisen. Gavekort-ordningen kan begge dele”, siger gruppeformanden for Slesvigsk Parti Stephan Kleinschmidt i en pressemeddelelse. Han er også er formand for udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Kommunen skal gøre brug af muligheden for at støtte et erhverv og en branche, der er hårdt ramt af nedlukningens konsekvenser og jeg vil appellere til de lokale virksomheder og arbejdsgivere til at gøre det samme for at opnå den bedst mulige effekt,” siger partiets byrådsmedlem Gerhard Bertelsen, der også er Erhvervsudvalgsformand.

Begge opfordrer til en ubureaukratisk og hurtig igangsætning af ordningen og ser frem til at drøfte initiativet med deres politiske kollegaer i februar for at være klar så snart ordningen kan bruges.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er formentlig til marts, når den nye skattefritagelse for gavekort til oplevelsesøkonomien forventes vedtaget i Folketinget.

Slesvigsk Parti ser frem til at drøfte gavekortets størrelse og de økonomiske konsekvenser med de politiske kollega.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...