KV21: Slesvigsk Partis tre mandater er stærke og de skal bruges flittigt

18. november 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Ved tirsdagens kommunalvalg gik Slesvigsk Parti tilbage og mistede to pladser i Byrådet – og selvom det er et såkaldt nederlag, så er Stephan Kleinschmidt ikke længere så rytstet, som han var på valgnatten.

“Da vi gik til valg, så var det med en forventning om, at vi kunne blive større og også en forventning om, at vi kunne blive mindre, fordi valget i 2017 jo var helt uden sammenligning”, siger Stephan Kleinschmidt. Ved valget i 2013 kom Slesvigsk Parti også ind med tre mandater.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at Slesvigsk Partis muligheder for at få indflydelse ikke er mindre med tre mandater end den er med fem.

“Vores mandater er jo afgørende og har givet os muligheden for at være brobyggere eller kongemagere”, siger Stephan Kleinschmidt, som vil arbejde for at samle Byrådet i én stor flertalsgruppe.

Fra Slesvigsk Parti er det – ud over Stephan Kleinschmidt, som fik 2038 personlige stemmer – Kirsten Bachmann, som fik 139 personlige stemmer og Christel Leiendecker med 136 personlige stemmer, der kom i Byrådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal arbejde hårdt og seriøst de kommende fire år og gøre os fortjent til tilliden og så skal vi også gøre os fortjent til at få endnu flere stemmer næste gang”, siger Stephan Kleinschmidt.

15. januar 2025 Uddannelse, Sønderborg

Det Blå Gymnasium i Sønderborg vinder landsdækkende konkurrence

15. januar 2025 Uddannelse

Det Blå Gymnasium i Sønderborg er blevet kåret som vinder af den landsdækkende konkurrence Cybermissionen 2024, en konkurrence der har til formål at styrke elevernes kompetencer inden for it-sikkerhed og digital dannelse. Valgfagsklassen i Informatik B i 3.g blev anerkendt for deres grundige og kreative løsning af missionen, der fokuserede på cybersikkerhed og digital kommunikation. […]

Læs mere...