Slotsscenen – en helt ny scene i Sønderborg

Sønderborg Slot. Arkivfoto: Ole Kæhler
Sønderborg Slot. Arkivfoto: Ole Kæhler
31. august 2024 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Kulturnatten byder i år på en helt ny scene, Slotsscenen. Scenen ligger inden for voldene ved Sønderborg Slot og den samler for første gang størstedelen af kommunens scenekunst på samme sted.

En strålende, rød løber viser vejen ind på slotsområdet, hvor man kan møde Sønderborg Slot/Museum Sønderjylland, Sønderjyllands Symfoniorkester, Sønderborg Teaterforening, Folkekirken/Sønderborg Provsti, Det Sønderjyske Sangcenter, Sønderjysk Pigekor og Drengekor, Sønderjyllands Danseakademi, Det lille Teater fra Gråsten, Koncertsalen Alsion og Sønderborg Teater. Under mottoet ’scenekunst skal opleves live’, står de mange aktører sammen om at vise et bredt udpluk af deres repertoirer og kunnen. For flere deltagere betyder det et gensyn med kulturnatten for første gang i flere år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Slot byder hele aftenen på fri entré. Rundt om i udstillingerne vil interesserede kunne opleve blandt andet danske sange med Sønderjysk Pigekors koncertkor i Drabantsalen, eksamensforestilling med ballettalenterne fra Sønderjyllands Danseakademi i Riddersalen samt høre sønderjyske viser i udstillingen 100 år med Danmark: Sønderjylland siden Genforeningen.

Sønderborg Provsti indtager Dronning Dortheas Kapel med en række sjældne oplevelser i kærternes skær. Der vil være fortællinger om, koncerter på og fællessang med det gamle orgel, som kun få organister kan betjene. Præster fra provstiet vil opføre uddrag af det årligt tilbagevendende, Jesus på slottet’ og aftenen slutter af med en andagt og efterfølgende fælles glas vin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lille Teater fra Gråsten spiller aftenen igennem to af sine populære korte teaterstykker om de skæbnesvangre dage i april 1864. Det ene omhandler Borgmester Finsen og hans tjenestepige og det andet Møllerparret fra Dybbøl. Begge stykker varer godt fem minutter og foregår i slottets gård og cafe.

Udenfor på parkeringspladsen rejses en ny scene, som aftenen igennem fyldes med blandt andet jazz med Sønderjyllands Symfoniorkester, fællessang med Det Sønderjyske Sangcenter og højtlæsning fra Sønderborg Teaterforening. Rundt om scenen vil man kunne møde de forskellige medlemmer fra scenekunstens verden, hvile over en kop kaffe, købe billetter og deltage i konkurrencer om billetter til teater og symfonikoncerter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hele programmet kan i dagene op til Kultur- og Idrætsnatten ses på www.sonderborg.dk/kulturnat.

Det sker på Sønderborg Slot og Slotsscenen

Indtil midnat: Gratis entre på Sønderborg Slot

Indtil 22.00: Slotscafeen holder åbent

Hvor klog er du på Sønderborg Slots historie og udstillinger?

Prøv lykken og vind billetter med Sønderborg Teaterforening.

17.15: Dronning Dortheas Kapel – Folkekirken/Sønderborg Provsti. Oplev orgelmusik, fællessang med orgelet, en kort fortælling om orgelet, et originalt renæssance-orgel, en scene fra Jesus på slottet, fællessang med orgelet

Artiklen fortsætter under annoncen

17.30: Vi synger sammen! Smagsprøve på CafeSang med Det Sønderjyske Sangcenter/Juniorkoret

17.30: Slotscafeen – Det lille Teater Gråsten viser minutstykket1864: Mølleren fra Dybbøl Mølle og hans kone.

17.45: Riddersalen – Sønderjyllands Danseakademi/DanceLab viser eksamensforestillingen koreograferet af Nikolay Iliev ”Our Town”.

17.45: Dronning Dortheas Kapel – Folkekirken/Sønderborg Provsti. Oplev orgelmusik, fællessang med orgelet, en kort fortælling om orgelet, et originalt renæssance-orgel, en scene fra Jesus på slottet, fællessang med orgelet

Artiklen fortsætter under annoncen

17:45: Slotsgården – Det lille Teater Gråsten viser minutstykket ”1864: Borgmester Finsen”

18.00: Drabantsalen – Sønderjysk Pigekor/Koncertkoret v. Mette Rasmussen – udpluk af den danske sangskat

18.15: Dronning Dortheas Kapel – Folkekirken/Sønderborg Provsti. Oplev orgelmusik, fællessang med orgelet, en kort fortælling om orgelet, et originalt renæssance-orgel, en scene fra Jesus på slottet, fællessang med orgelet

18.30: Vi synger sammen! Smagsprøve på CaféSang med Det Sønderjyske Sangcenter/Juniorkoret

18.30: Slotscafeen – Det lille Teater Gråsten viser minutstykket ”1864: Mølleren fra Dybbøl Mølle og hans kone”

18.45: Dronning Dortheas Kapel – Folkekirken/Sønderborg Provsti. Oplev orgelmusik, fællessang med orgelet, en kort fortælling om orgelet, et originalt renæssance-orgel, en scene fra Jesus på slottet, fællessang med orglet.

18:45: Slotsgården – Det lille Teater Gråsten viser minutstykket ”1864: Borgmester Finsen”.

19.30:  Riddersalen – Sønderjyllands Danseakademi/DanceLab viser eksamensforestillingen koreograferet af Nikolay Iliev ”Our Town”.

19:45: Slotscafeen – Det lille Teater Gråsten viser minutstykket ”1864: Mølleren fra Dybbøl Mølle og hans kone”

20:00: Uddrag af Anne Franks Dagbog ved Sønderborg Teaterforening.

20:30: Slotsgården – Det lille Teater Gråsten viser minutstykket ”1864: Borgmester Finsen”.

21.00: Dronning Dortheas Kapel – Sønderborg Provsti holder aftenandagt i kærternes skær med provst Poul Geil. Afsluttes med et glas vin.

21.30: Slotsscenen – Doctor Django & Enrico Rosa spiller jazz

22.15: Slotsscenen – Doctor Django & Enrico Rosa spiller jazz.

Ad hoc: Gruli’ glant humør-viser ved Tim & Bente.

8. september 2024 Sport, Sønderborg

Løbere med gode ben, stedsans og talent til at vælge de bedste ruter

8. september 2024 Sport

Søndag klokken 10 blev de første orienteringsløbere endt ud for de forskellige ruter i Sønderskoven og det var den lokale klub, OK Syd, der var vært for løbet, der både handlede om en divisionsmatch og åbent løb for alle, også begyndere og børn. Flere end 300 var skrevet på løbslisten. Der har ikke været orienteringsløb […]

Læs mere...