Slottet åbnede til udstilling om ukrainske flygtninge

29. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag var lederen af Asyl Syds lokale flygtningecenter på besøg på Sønderborg Slot, hvor hun og flere af de ukrainske flygtninge så udstillingen, der viser historien om mennesker, som måtte flygte fra deres hjem i Ukraine, fordi Putin invaderede landet.

“Udstillingen er ‘spot on’ og viser det, som vi oplever, når der kommer nye flygtninge ind af døren hos os. Den eneste ændring er, at de mennesker, som er flygtet i den seneste tid, de har mange ejendele og meget bagage. I starten fyldte ukrainere en sportstaske med tøj og tog afsted”, siger Rikke Lyngholm Bohlbro, som er centerleder på Asyl Syd, der har adresse i det tidligere hospital i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Flere af de ukrainske flygtninge har traumer fra Putins krig”, siger centerlederen til SønderborgNYT.

“Og vores opgave er at skabe tryghed for hver eneste flygtning”.

Lidt uhyggelig – men vigtig udstilling

Det var museumschef Carsten Porskrog Rasmussen, der bød velkommen, da udstillingen skulle åbnes.

“Det er dejligt, vi kan åbne en udstilling, som er sørgeligt aktuel – den handler om, hvordan det er at være flygtning og lande et sted, hvor der er en helt anderledes kultur. Her i Sønderjylland handler det mest om det dansk-tyske forhold og det skal det også. Men det er vigtigt at have andet med end det – og ukrainske flygtninge er jo super aktuelt”, sagde Carsten Porskrog Rasmussen i sin velkomst til de inviterede gæster. Han fortalte videre, at udstillingen er et projekt fra Moesgaard og Aarhus Universitet, der er arbejdet videre på og udstillingen byder på genstande, tekster og filmoptagelser og det handler om ‘lige nu’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Antropologen Jeanette Lykkegård har besøgt flygtninge og flygtningehjælpere og lært deres historie og hverdag at kende. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem hende og museets faste stab.

“Byrådsmedlem Christel Leiendecker er formand for et udvalg, som jeg ikke lige ved, hvad hedder, men det er noget med kultur og medborgerskab – og hun vil også sige lidt om udstillingen”, sagde Carsten Porskrog Rasmussen og gav mikrofonen videre til hende.

“Vi er vant til at have fokus på forholdet mellem dansk og tysk, når vi tænker på og taler om kulturmøder. Vi fra det tyske mindretal ved, hvordan det er at bo i ét land, mens hjertet bankler for et andet”, sagde hun og med henvisning til grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland sagde hun:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg håber for ukrainerne, at de bliver en del af fredsprocessen, når den tid kommer og jeg håber, de bliver spurgt, hvor de føler, de hører til”.

Hun rundede sin tale af med tre spørgsmål:

Hvordan er det at være bange?

Hvordan er det at flygte?

Hvordan er det at komme hertil?

Der er flere svar på de spørgsmål i udstilling på Sønderborg Slot.

Du kan SE BILLEDER HER.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...