Smag på Venstres valgflæsk fredag eftermiddag

Arkivfoto

Arkivfoto

14. november 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

 – Vi bliver fra alle sider beskyldt for at dele valgflæsk ud, så nu griber vi ideen og deler det ud i Perlegade fredag eftermiddag, siger Peter Hansen.

Venstre har lanceret flere mærkesager op til kommunalvalget, herunder en tilbagerulning af skattestigningen på 95 mio. kr., 20 % lavere SFO priser og en jobplan for Sønderborg Kommune.

Vores politiske forslag holder 100 %, og det vil vi også fortælle de borgere, vi møder. Men derfor vil vi alligevel gerne lave lidt sjov med beskyldningerne om valgflæsk. Jeg er sikker på, at vi vil møde mange glade mennesker, der godt kan lide stegt flæsk og som vil være glade for at få en sidste debat her lige inden krydset skal sættes, siger Peter Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet finder sted på gågaden i Sønderborg lige ved siden af Slagter Franke fra kl. 15 fredag eftermiddag. Borgmesterkandidat Peter Hansen, flere af Venstres byrådskandidater og folketingsmedlem Ellen Trane Nørby vil grille flæsk og være klar til en god snak om kommunalvalget.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...