SMUK havde Dorthe Gerlach med til Nytårskoncerten

28. januar 2023 Kultur

Fredag aften spillede Slesvigsk Musikkorps Nytårskoncert i Alsion og inden musikken begyndte, så var J. P. Rasmussen fra Hjemmeværnet på scenen og byde velkommen. Det skyldes, at Hærhjemmeværnet og Lions Sønderborg og Alssund er sammen om at arrangere koncerten.

“SMUKs Nytårskoncerter kom til Sønderborg i 2003 og det skyldes en meget fremsynet chef på Sønderborg Kaserne – det var mig – og vi har haft besøg af musikkorpset hvert år lige siden – med undtagelse af de to år med corona. Allerede nu kan jeg sige, at I skal sætte kryds i kalenderen ved den 26. januar 2024, hvor der igen er Nytårskoncert med Slesvigsk Musikkorps her i Alsion”, sagde J. P. Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som solist havde SMUK fået fat i Dorthe Gerlach, som sang en stribe af hendes egne sange, der iøvrigt er skrevet sammen med ægtemanden, Michael Hartmann, der også var med på scenen med sin guitar.

“Tit lyver musikkere, når de siger, de godt kan li’ at være en by, men det er sandt, når jeg siger, jeg rigtigt godt kan li’ Sønderborg. Den minder rigtigt meget om Aalborg og man kan se ud over vandet”, sagde Dorthe Gerlach.

Aftenens konferencier var Dorthe Andersen, som fortalte, at hun en gang stod på en scene i en flot glimmerkugle.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så ku’ jeg mærke, der var en, som trak i mit hår og ligesom prøvede at løfte mig op – og da jeg råbte op, så undskyldte han og forklarede, han troede jeg var en diskokugle”.

Umiddelbart efter kom Dorthe Gerlach på scenen i sin glimmerkugle.

Du kan SE BILLEDER HER.

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. marts 2023 Uddannelse, Sønderborg

Kom til markedsdag hos FGU på Solglimt

24. marts 2023 Uddannelse

Torsdag den 30. marts kl. 16-19 holder FGU Sønderjylland marked på Solglimt 4. Eleverne har haft travlt på værkstederne og produceret rigtig mange produkter som de sælger fra deres boder. “Upcykling som også er en del af markedet forventer vi os rigtigt meget af. Vi har lagt os i selen for at lave nogle rigtige […]

Læs mere...