Snart er der atter bygge-aktivitet på Sønderborgs havn

26. februar 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der bliver hele tiden forhandlet på kryds og tværs om realiseringen af Frank Gehry-planen, der passes og plejes af Havneselskabet A7S, hvor Michael Saxtorp er administrerende direktør.

Michael Saxtorph synes, det går flot fremad med havneplanerne.

Michael Saxtorph synes, det går flot fremad med havneplanerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Lige nu er Sønderborg Kommune og andre i gang med at snakke det kommende hotel på plads med stiftet, der har sagt, at det bliver for højt. Sammen finder de en løsning, der stiller alle tilfreds og så skal byggeriet af hotellet igen i høring, siger Michael Saxtorph til Sønderborg Nyt. Stiftet har vetoret i byggesagen og den har de brugt.

Kulturhuset

– Sønderborg Kommune står for det kommende Multikulturhus, der også bliver en del af havnen. Det er altså to rigtigt store byggerier i den nærmeste fremtid. De skal koordineres, så hotellet ikke holder åbningsreception, når der for alvor larmes med store maskiner på kulturhus-byggeriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kontorhus

Ikke nok med at der kommer hotel og kultur på havnen indenfor en overskuelig tid. Der skal snart gang i byggeriet af et kontorhus, som kan tilbyde lejerne en helt forrygende udsigt ud over Alssund.

– Der ledes med lys og lygte efter lejere og når der er fundet en tilpas mængde, så sættes det byggeri også i gang, siger den administrerende direktør.

Kunsthallen

Det helt store prestigebyggeri er Kunsthallen, som Charlotte Sahl-Madsen jagter penge til i de store fonde.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det byggeri skal times i forhold til de andre byggeprojekter, siger Michael Saxtorph. Det betyder, at der i byggeplaner skal tænkes på, hvor generende det bliver for brugere af de nye attraktive bygninger, mens der bygges i nabolaget.

Der er ikke alene grund til at glædes over udviklingen af selve havnen, men også over, at det betyder arbejder til en masse mennesker i bygge-branchen.