Snart kan der komme besøg på kommunens botilbud

8. maj 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Beboere på kommunens botilbud kan ifølge et varsel fra Social- og Indenrigsministeriet se frem til snart at få besøg af familie og venner. Det har de måttet undvære siden den 13. marts, hvor kommunerne blev påbudt at lukke ned for besøg, for at reducere udbredelsen af COVID-19. Også kommunens sygeplejeklinikker, også kaldet borgerklinikker, kan genoptage aktiviteterne under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.  Den beskyttede beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbuddene og værestederne i psykiatri og handicap åbner også så småt op efter at have kørt på vågeblus siden 17. marts.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er meget glædeligt, at vi kan begynde at åbne op i de tilbud, vi har til borgere, der i særligt grad har brug for hjælp, støtte og omsorg. Det har været rigtig svært for mange af beboerne i vores botilbud at måtte undvære besøg. Det føles næsten som en sten, der falder fra brystet, at der igen er udsigt til, at de kan mødes med deres nærmeste”, siger formand for Social- og Seniorudvalget Preben Storm, der understreger, at det selvfølgelig sker med stort fokus på at minimere risikoen for at sprede smitte med COVID-19.

Artiklen fortsætter under annoncen

Besøg på botilbud kommer til at foregå udenfor, og datoen for hvornår de glædelige gensyn kan genoptages er endnu ikke fastlagt, da kommunerne fortsat afventer grønt lys fra Regeringen. Men med de netop vedtagne genåbningsplaner, er forvaltningen klar og bemyndiget til at trykke på knappen.

Nedlukningen af sygeplejeklinikker har været nødvendig i forhold til smittespredning, men nu er det igen sundhedsfagligt forsvarligt at åbne op.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...