Snør skoene til Gendarmløbet 2025

Gendarmløbet byder på alt fra børneløb til halvmaraton. Arkivfoto

Gendarmløbet byder på alt fra børneløb til halvmaraton. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Nu er der igen mulighed for at snøre løbeskoene. Broager Land danner rammen om løb, natur og fællesskab, når Gendarmløbet søndag den 14. september 2025 afholdes for 21. gang. Siden den første udgave i 2003 har løbet udviklet sig til et af Sønderjyllands mest kendte årlige motionsløb.

Ruterne følger den naturskønne Gendarmsti, og der er ture, der passer til både små ben og lange skridt – fra børneløb på 2 km til 5 og 10 km for både løbere og gående samt en halvmaraton for de mere erfarne. Gendarmløbet er en dag for hele familien, hvor man kan være aktiv i den sønderjyske natur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle deltagere får en Gendarmløbsmedalje, og der uddeles præmier til vinderne i hver gruppe, ligesom der også uddeles en ’Fællesskabspræmie’ til et af de tilmeldte hold med mindst fem deltagere.

I start- og målområdet ved Broager Hallen er der aktiviteter for hele familien. Her vil være hoppeborge, musik og mulighed for at købe mad, kaffe og kage – alt sammen med til at skabe den gode stemning, som Gendarmløbet er kendt for.

Gendarmløbet er i år også en del af ’4Runs – Æ Synnejysk Firklæwe’, hvor deltagerne samler ét kløverblad for hvert af fire løb i Sønderjylland. Når alle fire er gennemført, danner de fire blade en firkløver-medalje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bag arrangementet står BUI – Motion og Broager Kultur. Hele løbet planlægges og gennemføres af frivillige, og hovedsponsoren Sydjysk Sparekasse er med til at gøre dagen mulig.

Løbet finder sted søndag den 14. september 2025 med start fra Broager Hallen. Mere information og tilmelding findes på Gendarmløbets hjemmeside, oplyser BUI – Motion i en pressemeddelelse.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...