Social-området: Kommuners pres på prisen forringer kvaliteten

31. januar 2015 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådsmedlem Vibeke Syppli Enrum, Enhedslisten, skriver:

Den, der betaler orkestret, bestemmer, hvad der skal spilles. Det var sådan set er ærligt svar, jeg fik på regionsrådets seneste møde. Problemet er imidlertid, at kommunerne betaler mindre og mindre for “orkestret” – det vil sige Region Syddanmarks sociale og specialundervisnings-institutioner. Så det handler ikke om musik og orkester – men om mennesker.penge

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunerne har nu igen fået nedsat de takster, de skal betale for at få borgere på disse institutioner. I løbet af bare fem år er taksterne blevet nedsat med ikke mindre end ni procent. Så meget billigere har kommunerne fået det, når deres borgere henvises til et af regionens handicapcentre, autismecentre, misbrugs- og socialpsykiatriske centre.

Ni procent!

Det er meget.

Det er kommunerne, der år efter år presser på for at få det billigere – og billigere og billigere.

Regionen accepterer – det koster jo ikke Regionen noget. For det er kommunerne, der betaler. Men hvem betaler prisen?penge

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg frygter, at det er de borgere, som har behov for de tilbud, som regionens centre kan tilbyde.

Regionen har et klart overblik over, hvordan taksterne har udviklet sig. Men regionen har ingen viden om, hvordan disse årlige takst-nedsættelser påvirker muligheden på centrene for at opretholde en faglig kvalitet, der skal komme borgerne til gode.

Og det er egentlig rystende.

Jeg er sikker på, at personalet på centrene gør, hvad de kan, for at hjælpe borgerne med deres problemer. Men når pengene til det bliver færre og færre, fordi kommunerne sparer på dette velfærdsområde, er spørgsmålet:

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvornår bliver det uforsvarligt?

Hvornår skal vi i regionen sige fra?

Hvornår skal vi sige til kommunerne: “Betal, hvad kvalitet koster, eller overtag opgaven selv?

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...