Socialdemokrat Benny Engelbrecht på talerstolen i Kongevejsparken

1. maj 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

 

Folketingspolitiker Benny Engelbrecht tog afsæt i tidligere statsminister Anker Jørgensen i sin 1. maj tale i Kongevejsparken mandag eftermiddag.

Benny Engelbrecht sagde blandt andet:

I en af sine nytårstaler i 1970’erne citerede Anker Jørgensen Kim Larsen: ”Det er en kold tid som vi lever i.”

Det indrammer på mange måder, hvordan jeg husker min barndom.

Dengang var der ikke mange penge at rutte med.
Min far blev som så mange andre ramt af ledighed. De gode tider var forlængst slut.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den kolde krig tog til.

Det var i sandhed en kold tid, vi levede i.

Dengang, som nu, bekymrede vores forældre sig om deres børn kunne få en uddannelse, et arbejde, et godt liv.
Om det også ville være muligt at gå til lægen uden at skulle have tegnebogen op af lommen, når vi børn blev voksne.

Den gode nyhed er, at det er lykkedes i min levetid at sikre og styrke velfærden, og samtidig få samfundet til at blive endnu rigere til vores fælles bedste.

Det er sket på grund af socialdemokrater, ikke bare Anker, men også Poul og Helle og alle os andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men vores sejre var ikke givet på forhånd.

Benny Engelbrecht på talerstolen i Kongevejsparken

Vores samfund er kommet af, at almindelige mennesker har rejst sig op og sagt ”nok er nok!” og kæmpet for fællesskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er nemlig fællesskabets ramme, der har gjort, at vi som samfund har bevæget os fremad.

Det er rygraden på vores arbejdsmarked.
Arbejderne har i fællesskab forhandlet sig til bedre rettigheder.
Bedre løn.
Bedre barsel.
Bedre pension.
Bedre arbejdstider.
Grundlæggende rettigheder.

De blå laver et fupnummer

Derfor er det også netop i dag, at jeg bliver nødt til at tale med jer om noget meget vigtigt.

For vi har en regering, som lige nu gør alt i sin magt for at ødelægge vores fællesskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

De ødelægger den tillid, som vi har til hinanden.

Vi har en finansminister.
Han hedder Kristian Jensen for tiden.
Og han stiller skræmmebilleder op, når han skal beskrive fremtiden for Danmarks økonomi.

Ifølge ham kommer vi til at have et enormt statsligt underskud, som kun kan løses, hvis alle går senere på pension.

Han siger, at vi skal gå senere på pension for at sikre velfærden. Han sætter ikke tal på, men jeg kan godt læse hans regeringsgrundlag. Og lur mig om ikke han ender med at bede alle om at arbejde to år længere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men tallene viser, at finansministeren ikke har ret.

Det er et fupnummer, når Kristian Jensen fremlægger det som, at vi i fremtiden skal vælge mellem velfærd og en rimelig pensionsalder.

Og det skaber en uærlig debat.

Vi står ikke på en økonomisk brændende platform.

Vi har fremlagt vores planer, men vi mangler en regering, der vil være med.

Eller bare vil noget.

Regeringen har siddet i snart to år, og det eneste, den kan præsentere, er en regeringsomdannelse.

Men så gik der jo tid med det.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...