Socialdemokraterne undres over Venstres og Fælleslistens STU-tanker

19. august 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Socialudvalgsformand Niels Ole Bennedsen, Socialdemokratiet, skriver:

Jeg undres over Venstre og Fælleslisten vedr. STU uddannelsen i Sønderborg kommune. Jeg syntes den mangler præg af kendskab til uddannelsen og mulighederne.

Med min viden, erfaring og baggrund som Socialudvalgsformand og tidligere leder af et STU tilbud i kommunen, kan jeg stå inde for, at vi her i kommunen har et rigtig godt og velfungerende tilbud til vores unge mennesker – og jeg er slet ikke i tvivl om, at langt de fleste elever, forældre/pårørende også er rigtig godt tilfredse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er sådan, at der i skoleåret 2017/18 er tilknyttet 106 STU elever, hvoraf de 73 er i et af tilbuddene i kommunen.

De unge får lavet en uddannelsesplan (hvad de skal arbejde med de 3 år uddannelsen varer) i samarbejde med UU vejlederne og forældre/pårørende.

Kommunen vælger uddannelsesstedet

Et visitations- og placeringsudvalg drøfter og vurderer planerne, og beslutter her, hvilken skole der vil kunne opfylde planen for den enkelte unge, hvorefter de så indskrives der.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis vore lokale skoler ikke kan opfylde planen, undersøger UU mulighederne andre steder. Det kan evt. være på Aspit i Aabenraa (et særligt tilbud til mennesker med Asperger og IT interesser), hvor der f.eks. i skoleåret 17/18 er optaget 14 elever fra Sønderborg.

Hvis det bliver nødvendigt med et tilbud uden for kommunen, vil der selvfølgelig blive tale om længere transport tider. Og er uddannelsesstedet langt væk, kan der blive tale om en fraflytning fra kommunen. Det kan i nogle tilfælde være godt for en elev at komme hjemmefra, men det har ikke noget at gøre med det uddannelsesmæssige tilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er en elevs behov at flytte hjemmefra, ja så er der i lighed med andre unge, specielle tilbud man kan benytte. For unge som ikke har afsluttet grunduddannelsen (folkeskolen) kan det være specielle efterskole tilbud, og for de unge mennesker der har afsluttet grunduddannelsen, og eksempelvis er visiteret til et STU tilbud, kan det være en kollegiebolig, med den støtte den enkelte vurderes at have behov for.

Det at STU området nu er flyttet fra Socialudvalgets område, til Børn og Familie området, er også netop for at få tydeliggøre, at der her er tale om uddannelse, og ikke et socialpædagogisk døgntilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg mener vi skal hjælpe vores unge mennesker bedst muligt gennem uddannelsessystemet, og netop i vores uddannelsessystem er der mange muligheder i dag.

Såfremt et ungt menneske ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, kan der være mulighed for at de får tilbud om KUU (kombineret ungdomsuddannelse) eller EGU (erhvervsgrunduddannelse), der er målrettede erhvervsuddannelser, modsat STU, som er et tilbud man visiteres til, og hvor der netop ikke er nogen nedre grænse for handicapgraden, idet det også er et tilbud til vores meget handicappede medborgere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjemme er bedst

Jeg mener, at vore unge mennesker med særlige behov, som tilhører målgruppen og visiteres til et STU tilbud, har krav på, at vi forsøger at oprette uddannelsen her i kommune, i lighed med hvad vi gør for alle andre unge og uddannelser. Jeg vil derfor opfordre Ligeværd, LEV og andre god kræfter (V og Fælleslisten) til at understøtte og udvikle de 3 uddannelsessteder vi har i kommunen, så det ikke er nødvendigt for unge med særlige behov at flytte væk p.g.a. uddannelse – det skylder vi de unge som har STU behov.

–  og taler vi priser for tilbuddene, er prisen for uddannelsen i Sønderborg på niveau med de øvrige kommuner.

 

18. april 2024 112, Sydals

Voldsom brand

18. april 2024 112

Torsdag mporgen omkring klokken 8 blv der ringet 112, fordi der var brand i et rækkehus på Midthave i Lysabild. “Da vi kom derud fra branden gået gennem taget og der var også ild i taget i nabohuset”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Jan-Erik Rasmussen, til SønderborgNYT. Huset på den anden side, af det brændende hus, […]

Læs mere...