Socialdemokratiet er mere end klar til to valgkampe

19. oktober 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag eftermiddag fejrede Socialdemokratiet i Sønderborg åbningen af deres valgcafé i Perlegade – og det gjorde de med fadøl, kaffe og musik i et telt på Rønhaveplads.

Partiet havde inviteret sing and songwriter Jesper Gloor fra Tønder og så skulle landets mest musiklaske folketingspolitiker også underholde med sang og guitaerspil.

Jeg har fundet en af C.V. Jørgensens sange, som jeg tror jeg vil tilegne vores statsminister”, siger Benny Engelbrecht til SønderborgNYT, der hører ham øve sangen “Sæsonen er forbi”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sommeren er forbi nu

og den nærmest fløj afsted

tomhændet står du tilbage og ka’ slet ikke følge med

det sortner for dine øjne

mens du stirrende står her og ser

endnu et dødt løb bli’ kørt med dig som blind passager

endnu en gang til men så heller aldrig mer’.

Benny Engelbrecht fortæller videre, at valgbutikken bliver omdrejningspunkt for den lokale valgkamp op til EU-valget.

“Og også for den valgkamp, der kommer op til det folketingsvalg, som vi endnu ikke kender datoen på”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT besøgte både valgbutik og teltet på Rønhaveplads.

.