Socialdemokratiet: Socialpolitikken er erstattet med arbejdsmarkedspolitik

6. november 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Socialudvalgsformand Niels Ole Bennedsen, Socialdemokratiet, skriver:

Jeg oplever, at socialpolitik bliver et mere og mere nedprioriteret område i dagens Danmark. Mit indtryk er, at det efterhånden bliver mere og mere til en arbejdsmarkedspolitik.

Der er en holdning og en lovgivning, som efterhånden mener, at alle der har et socialt eller personligt problem, handicap eller sygdom, ja de skal bare ”rehabiliteres” og have et arbejde, så bliver de ”raske”.

Altså, rehabilitering er nøgleordet – så kan borgerne arbejde med sig selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tanken om, at vi skal udvikle os hele livet og blive så selvhjulpne som muligt er sådan set god nok. Men det er ikke alle borgere, der bare kan selv – og det er her, at vi som offentlig social myndighed har en forpligtigelse til at kompensere for de handicap den enkelte har, altså sætte sig i borgerens sted og give den hjælp den enkelte har behov for.

Alle ved, at skal vi behandle alle lige, skal vi give dem forskellige tilbud og muligheder.

Kan vi ikke få lidt at den gamle holdning og lovgivning tilbage, og for den sags skyld den gamle sociale tilgang til hinanden – så det ikke er arbejdsmarkedspolitikken der er rammerne for socialpolitikken og den hjælp man kan få.

Artiklen fortsætter under annoncen

Socialpolitik er jo netop, at der skal skabes lige vilkår til alle, også de handicappede.

 

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...