Ikke alle boligejere er klar over at der er tilskud at få, når vinduerne skiftes eller hulmuren isoleres. Men sæt ikke renoveringen i gang før der er søgt om tilskud.
Energivejleder Charlie Lemtorp vejleder rigtig mange boligejere til bedre komfort i boligen ved energirenovering.
“Energitilskuddet til de sparede kWh kan være langt større end boligejeren tror, derfor er der god mening i undersøge mulighederne for energitilskud, inden du igangsætter renoveringen.
Jeg møder flere dagligt, der ikke kender til energitilskuddet og dem der er klar over fordelen, tror fejlagtigt at de er tvunget til at søge hos deres eget energiselskab. Det er ikke tilfældet og jeg hjælper gerne”, siger Charlie Lemtorp i en pressemeddelelse fra ProjectZero.
Tilskuddet gavner både din bolig, din pengepung og vores fælles CO2-udledning. Tilskuddet kan variere fra 500 kr. helt op til 10.000 kr. alt efter hvilken slags energiforbedring der er tale om. Energitilskuddet beregnes ud fra det antal kilowatttimer, der spares det første år.
Hvad gives der tilskud til?
Der gives tilskud til både små og store renoveringer, som bidrager til at sænke energiforbruget.
Du kan blandt andet få energitilskud til:
- Varmeanlæg – f.eks. varmepumper, fjernvarme og jordvarme
- Isolering – f.eks. hulmur-, lofts- og kælderisolering
- Vinduer og døre – skift til energispareruder
- Isolering af rør
- Belysning
Få hjælp til at søge energitilskud?
Du kan søge tilskud som privat boligejer – men også som privat udlejer, boligforening og virksomhed. Dog er det vigtigt at søge om energitilskuddet inden du sætter renoveringen i gang, dog også inden du underskriver kontrakten med håndværkerne.
Energivejleder Charlie Lemtorp www.energicharlie.dk hjælper dig gerne med at søge tilskud til din energirenovering.
På www.e-tilskud.dk guider SE dig nemt igennem dine muligheder for energitilskud.