Søg penge og forskøn lokalområderne

Arkivfoto
Arkivfoto
16. april 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Partierne bag Byrådets budgetaftale for 2020-2023 har afsat 100.000 kr. om året i en pulje, så borgere og foreninger kan søge om tilskud fra til forskellige drifts- og vedligeholdelsesprojekter. Foirdi der på grund af Corona-epidemien Cikke blev delt penge ud fra puljen sidste år, så er der i år 200.000 kr. at søge om.

”Vi ser rundt omkring, ikke mindst i landsbyerne, fine eksempler på fællesarealer, hvor der er bålsted, borde og bænke, bålhytte eller den slags, som det ofte er en forening eller private, der vedligeholder. Det kan også være en affaldsindsamling eller en badebro”, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard, i forbindelse med, at udvalget godkendte retningslinjerne for anvendelse af puljen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Disse borgerinitiativer vil vi gerne støtte. Og måske kan vi inspirere til flere projekter rundt omkring, når der er mulighed for at få tilskud til drift eller vedligeholdelse”.

Sådan skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

”Retningslinjerne er prisværdigt enkle, så jeg kan kun opfordre borgere og foreninger til at søge. Det er vigtigt for os, når vi vurderer ansøgningerne, at der er offentlig adgang, og at rigtig mange får glæde af de tiltag, der støttes. Vi skal også have en tidsplan og et budget. Men så er det eller bare med at sende os en ansøgning”, lyder opfordringen fra udvalgets næstformand, Stefan Lydal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fakta om puljen

Puljen er på 100.000 om året til og med 2023 – men dog 200.000 kr. i år.

Ansøgningsfristen er i år 31. maj og i de efterfølgende år vil det være 31. januar

Send ansøgningen til [email protected]

Både private og foreninger kan søge én gang årligt om et tilskud på maks. 20.000 kr.

Der kan med fordel søges til områder, hvortil der er offentlig adgang, og som dermed skaber merværdi for så mange som muligt.

19. marts 2024 112, Gråsten

Indbrud i en villa

19. marts 2024 112

Søndag eftermiddag mellem klokken 12 og 16:30 har der været indbrud i en villa på Ladegårskov i Gråsten. “Ruden i et stuevindue er smadret med en pæl og gerningsmanden har rodet hele huset igennem, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.

Læs mere...