Sønderborg ændrer kurs i social støtte

Indsatsen skal bygge bro mellem borgere og lokale tilbud

Foto: Sønderborg Kommune

Indsatsen skal bygge bro mellem borgere og lokale tilbud

Foto: Sønderborg Kommune

22. april 2026 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Kommune har de seneste år arbejdet med at ændre måden, der gives social støtte på, og med Projekt GEAR er der kommet en ny tilgang, hvor samarbejdet med både borgere, pårørende og frivillige fylder mere, mens fokus samtidig er flyttet fra faste løsninger til en mere fleksibel hjælp, der tager udgangspunkt i den enkelte

Projekt GEAR står for gruppeliv, empowerment, ansvar og ressourcer og handler i praksis om at finde løsninger sammen med borgerne i stedet for for dem. Her spiller netværk og civilsamfund en større rolle, og målet har været at gøre hjælpen både hurtigere og mere tilgængelig.

Artiklen fortsætter under annoncen

En del af indsatsen er blandt andet tilbud som Din Vej, hvor borgere kan få åben rådgivning, og STRAKS-forløb, der er korte og målrettede støtteforløb.

Der har netop været dialogmøde i Social-, Senior- og Handicapudvalget, hvor medarbejdere, Handicaprådet og Udsattesamrådet deltog for at samle op på erfaringerne fra projektet.

“Dialogmødet viste tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi fortsat styrker samarbejdet med civilsamfundet – både politisk og i forvaltningen. Det skaber både motivation og livsglæde, og samtidig oplever medarbejderne større arbejdsglæde, når borgerne bliver en del af fællesskaber. Vi hørte også en stærk borgerhistorie, som mindede os om, hvor afgørende det er at tage udgangspunkt i den enkeltes håb og drømme. Med GEAR er borgerne i højere grad blevet aktive deltagere i deres eget liv, og det giver mere selvstændighed”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fortæller formanden for Social-, Senior- og Handicapudvalget, Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti, i en pressemeddelelse.

“Noget af det mest værdifulde ved Projekt GEAR er den kulturændring, der er sat i gang. I dag arbejder medarbejdere, borgere og civilsamfund langt tættere sammen. Civilsamfundet bidrager med perspektiver, som ikke altid findes i det kommunale system, og det gør en reel forskel. Dialogmødet bekræftede, at en ny tilgang til social støtte har skabt stærkere forbindelser og fået ressourcerne bedre i spil. Når der arbejdes sammen, kan der ganske enkelt mere”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fortæller næstformanden for udvalget, Vivi Brit Nielsen fra Venstre.

Evalueringer viser, at flere borgere deltager i foreninger, gruppeforløb og væresteder, og nogle har selv været med til at starte nye aktiviteter. Samtidig er flere blevet i stand til at klare mere selv i hverdagen og indgå i netværk og tilbud uden støtte.

Projekt GEAR er i dag en del af den daglige drift på socialområdet i Sønderborg Kommune, hvor arbejdet med at inddrage borgere, pårørende og samarbejdspartnere fortsætter.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...