Sønderborg fik UNESCO Learning City Award-prisen

18. oktober 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen og vicekommunaldirektør Carsten Lund hentede for nylig “UNESCO Learning City Award”-prisen. Sønderborg Kommune får prisen for arbejdet med indarbejde bæredygtighed og FN’s Verdensmål i kommunens drift.

”Prisen er en anerkendelse af det eksemplariske fremskridt byerne har gjort for at promovere inkluderende undervisning og livslang læring i lokalområdet”, sagde direktør for UNESCOs Institut for Livslang Læring, David Atchoarena, i forbindelse med konferencen.

Artiklen fortsætter under annoncen

10 byer verden over – heraf kun to europæiske – fik prisen, som gives til medlemmer af UNESCO Learning Cities netværket. I indstillingen blev det fremhævet, at Sønderborg Kommune har skabt en koordineret struktur, der løfter arbejdet med bæredygtighed til nye niveauer.

”Jeg er rigtigt stolt over, at Sønderborg Kommune markerer sig internationalt på den her måde. Vi ved jo hjemmefra, at arbejdet med bæredygtighed og livslang læring skaber en værdi. Men at få en pris for indsatsen og resultaterne er jo et fantastisk skulderklap til hele kommunen og de medarbejdere, der omsætter Verdensmålene til konkret undervisning, siger Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...