Sønderborg Handel bakker op om ’Danmark Planter Træer’ i Sønderborg

30. august 2019 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Den 14. september samler hele Danmark ind til at plante træer og butikkerne i Sønderborgs gågade er klar til at bakke op om landsindsamlingen. Det skriver ProjectZero:

“Vi vil gerne bakke op om landsindsamlingen, og det giver samtidig liv i gågaden, som vi arbejder på at få fyldt med træer til indsamlingen. Mange butikker i gågaden er allerede i dag ZERObutikker og har fokus deres energiforbrug. Så derfor giver det også god mening at støtte op om denne indsamling”, fortæller Rikke Torré, formand for Sønderborg handel, til ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter planerne vil indsamlingen starte i butikkerne i løbet af uge 36. Samtidig med at Sønderborg Handel støtter op om indsamlingen, arbejdes der også på at finde egnede områder lokalt i Sønderborg-området til at plante træer:

“De penge, der samles ind i Sønderborg kommune skal bruges til at plante skov lokalt, men det kræver, at vi kan finde egnede områder, så det arbejder vi på”, fortæller Birgitte Marcussen, formand Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg.

Danmark Planter Træer indsamlingen bliver sendt direkte i et tre timers indsamlingsprogram på TV2 den 14. september og ambitionen er at indsamle mindst 20 mio. kr., således der kan plantes 1 mio. nye træer i landets folkeskove.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...