Sønderborg Handel tester nyt medie- og annoncealternativ

16. oktober 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Flere en 190 butikker og liberale erhverv er samlet i Sønderborg Handel og i disse uger tester handelsstandsforeningen et nyt annoncemedie i forbindelse med de mange Halloween-aktiviteter som finder sted i denne uge.

”Vi har valgt at udgive vores egen Halloween e-avis, hvor ’e’ står for elektronisk – altså en avis der kun udkommer online via internettet – og fordi den er elektronisk, kan e-avisen indeholde meget mere end en traditionel printet avis som kommer i postkassen, blandt andet video ligesom vi løbende kan opdatere avisen med nyt indhold”, fortæller City Manager Axel Nielsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Handel har valgt at gå den elektroniske avisvej, for at sikre, at de mange arrangementer handelsstandsforeningen afholder, får en bred omtale og samtidig tilbyde medlemmer, at være med på de nye annonceplatforme:

”Som handelsstandsforening er det vigtigt hele tiden at udvikle sig. Nu har vi brugt en periode på at opbygge og holde en lang række spændende arrangementer og nu skal vi fortælle sønderborgenserne om, hvad der sker af arrangementer, då de kommer og besøger vores medlemmer i gågaden eller Borgen og det er langt fra altid, at de lokale medier omtaler vores arrangementer, så nu kan vi gøre det selv”, siger Axel Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

City Manageren ser et stort potentiale i e-aviser for foreningens medlemmer og den næste udkommer allerede den 30. november og bliver en jule e-avis og interessen fra medlemmerne er der allerede.

”I dag solgte jeg den første videoannonce og interessen for at prøve vores e-avis, som et alternativ eller supplement, til de lokale, traditionelle annoncemedier er ok, så jeg håber, at vi snart kan melde udsolgt, fordi annoncepriserne er helt i bund, blandt andet fordi vi ikke skal tjene penge på vores e-avis, men blot have det til at løbe rundt. Vi kan holde omkostningerne til at producere e-avisen nede og meget billigere, end hvis vi skulle trykke en avis og få den omdelt i postkasserne i Sønderborg”, fortæller Axel Nielsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at få gjort sønderborgenserne opmærksomme på den nye e-avis bliver den markedsført på internettet via annoncer på blandt andet Facebook og SønderborgNYT ligesom foreningens medlemmers er blevet opfordret til at omtale Halloween e-avis på deres sociale medier.

”Det er jo altid svært at ændre folks vaner, men nu går vi i gang og jeg tror på, at vi stille og roligt får sønderborgenserne til at læse vores e-aviser, så vi kan være et reelt medie- og annoncealternativ i Sønderborg til glæde for foreningens medlemmer”, siger City Manager Axel Nielsen fra Sønderborg Handel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse den første Halloween e-avis fra Sønderborg Handel ved at klikke her.

1. maj 2024 Uddannelse, Sønderborg

SOSU Syd og EASV starter DigiTech-hold i Alsion

1. maj 2024 Uddannelse

SOSU-skolen har den store fornøjelse, at kunne annoncere, at SOSU Syd starter et DigiTech-hold den 3. juni i Alsion – i samarbejde med Erhvervsakademi SydVest, EASV. Efter et halvt års hvervekampagne er der nu 20 elever fra Sønderborg og omegn, som er klar til at starte deres uddannelse i juni. SOSU Syd og Sønderborg Kommunen […]

Læs mere...