Sønderborg har landets syvende-bedste erhvervsudvikling

Erhvervsservice. Foto: Sønderborg Kommune

Erhvervsservice. Foto: Sønderborg Kommune

30. august 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Med en ny analyse, Regional Erhvervsudvikling 2024, vil Dansk Erhverv kaste lys over en række rammevilkår i landets kommuner for at understøtte den regionale erhvervsudvikling. Undersøgelsen viser, at Sønderborg Kommune ender som landets syvende-bedste kommune.

Dansk Erhvervs undersøgelse måler på i 11 rammevilkår. Generelt klarer Sønderborg Kommune sig godt på mange af rammevilkårene, men klarer sig især godt i de fire kategorier: Turisme, kultur og oplevelser, levende bymidter, uddannelse og grøn omstilling.

Artiklen fortsætter under annoncen

”På vegne af Byrådet er jeg glad for, at Sønderborg Kommune lander på en syvendeplads i Dansk Erhvervs undersøgelse, for det viser, at der er et godt erhvervsklima i kommunen. Jeg er især glad for, at undersøgelsen også bygger på svar fra virksomheder, for det er dem, der skal vurdere vores erhvervsvenlighed”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

”Jeg er stolt over, at Sønderborg Kommune scorer rigtig godt på uddannelse og levende bymidter. Uddannelse klarer vi os godt på grund af fokus på såvel boglige som erhvervsrettede uddannelses- og karriereveje samt indsatsen for at få flere 16-24-årige i uddannelse og beskæftigelse de seneste år. I forhold til levende bymidter virker vores ambition om at lave udvikling gennem bystrategier, for vi gør det rigtig godt på inddragelse af det lokale erhvervsliv for at sikre levende bymidte”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det gode resultat skyldes især det tætte og vedvarende samarbejde, Sønderborg Kommune har med erhvervslivet og områdets mange aktører. Politisk har vi sat et øget fokus på udvikling og vækst, og jeg er overbevist om at det fokus også smitter af i undersøgelsens resultater. Jeg er ekstremt glad for, at vi scorer så godt på turisme, kultur og oplevelser, for det viser, at Sønderborg Kommune er på rette vej til at opfylde ambitionen om at blive Danmarks femtestørste turistkommune. Undersøgelsen siger, at vi er godt på vej med udbud af oplevelser samt antallet af turistovernatninger. Men også placeringen på grøn omstilling viser mig, at vi gør det godt for kommunens erhvervsliv. Vi lander godt på at understøtte den grønne omstilling samt på klimasikring og klimatilpasning”, siger formanden for Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst, Kjeld Stærk.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...