Sønderborg Havnebad udvider for at følge med behovet

Udvidelsen skal give bedre plads. Illustration: Zeni Arkitekterne

Udvidelsen skal give bedre plads. Illustration: Zeni Arkitekterne

26. november 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborgs havnebad har siden åbningen i december 2023 fået langt flere besøgende end forventet, og de nuværende omklædningsrum har hurtigt vist sig at være for små. Derfor bliver der nu sat en ny flydeponton op med en pavillon, der rummer både omklædningsrum og toiletter, så forholdene bedre kan følge med den store interesse.

Havnebadet i den nordlige ende af Byens Havn har allerede haft over 5.000 badende gæster og næsten 300 aktive medlemmer med 12 måneders abonnement. De tre bassiner, udspringstårnet og de åbne opholdsområder har gjort stedet populært, og det har skabt pres på omklædningsfaciliteterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

De midlertidige løsninger på land har været nødvendige i en periode, men den nye pavillon skal nu samle det hele og give mere plads tæt på vandet.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Bitten & Mads Clausens Fond og Sønderborg Kommune, og en donation fra fonden gør byggeriet muligt.

Pavillonen opføres på en flydeponton på cirka 90 kvadratmeter og kommer blandt andet til at indeholde et handicapvenligt toilet med egen omklædningsplads.

Arbejdet finder sted i december 2025 og januar 2026 ved Sønderborg Havnebad, og planen er, at pontonen kan tages i brug ved udgangen af januar 2026, oplyser Bitten & Mads Clausens Fond i en pressemeddelelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...