Når lægebilen fra Sønderborg rykker ud, er det ikke altid, at der er en læge med.
En opgørelse fra BeredskabsInfo viser, at akutlægebilen ved Sønderborg Sygehus på cirka hver tiende vagt ikke havde en læge med.
Det oplyser DR SYD.
“Det skyldes mangel på læger i det Syd- og Sønderjyske område”, siger Torsten Lang-Jensen, der er præhospital leder ved Region Syddanmark:
“Vi prøver jo på at skaffe de læger, som er nødvendige for at køre lægebilen, men vi kan jo ikke trylle. Der er mangel på narkoselæger i det område”, siger han.