Sønderborg Kommune har udbetalt millioner til fratrådte chefer

Kommune har udbetalt over 5 millioner til seks fyrede chefer

Kommune har udbetalt over 5 millioner til seks fyrede chefer

26. december 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Siden landets kommuner fik nye byråd efter kommunalvalget, er chefansatte blevet sendt ud ad døren med millioner af kroner hvert eneste år – og dette er også tilfældet i Sønderborg Kommune.

Kommunen har de seneste år udbetalt lidt over 5,4 mio. kroner til seks fratrådte chefer. Det skriver TV 2, der har fået tallene via aktindsigt hos landets kommuner. Tallet omfatter de direktører, chefer og ledere, der har været ansat under kommunernes chefaftale.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT har rakt ud til kommunaldirektør Tim Hansen for en kommentar:

”Sønderborg Kommune er optaget at, at rekruttere de bedst mulige chefer og ledere til vores virksomhed. Det lykkes vi heldigvis med rigtig mange gange. Ind imellem er der dog situationer, hvor personalereduktioner og andet betyder, at vi må sige farvel til såvel chefer som medarbejdere. Sønderborg Kommune er en ambitiøs kommune, der sætter store krav til sine ledere. Derfor vil der ind imellem være chefer, ledere og medarbejdere som har brug for et andet sted at arbejde”, skriver kommunaldirektør Tim Hansen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunaldirektøren understreger, at Sønderborg Kommune følger chefaftalen, som er aftalt centralt mellem arbejdsgiver og arbejdstager og at kommunen skal leve op til denne aftale, uanset hvad den måtte mene om modellen, der altså har medført, at Sønderborg Kommune har udbetalt lidt over 5,4 mio. kroner til seks fratrådte chefer.

”I forhold til de  konkrete tal, så kan jeg nuancere beløbet på denne måde. En direktør sluttede sin åremålsansættelse efter kontraktens udløb. Det andrager 1,5 mio. kr. som kan fradrages beløbet. Det er i øvrigt en kontraktform, som Byrådet har afskaffet for flere år tilbage. En chef blev afskediget i forbindelse med reduktioner i administrationen og nedlæggelse af stillingen. Så reelt er fire medarbejdere blevet fyret af driftsmæssige årsager svarende til 3 mio. kr.”, skriver Kommunaldirektøren og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Direktionen har for ca. 3 år siden reduceret muligheden for at blive ansat på chefaftalen, idet det nu kun er direktører og chefer på niveau 1 og 2, der kan bruge aftalen. Det betyder, at vi på sigt vil få færre afskedigelser, som er reguleret på baggrund af chefaftalen. Der er i dag ca. 30 personer på aftalen. Dette er i overensstemmelse med den centrale model”, skriver Tim Hansen til SønderborgNYT.

Tim Hansen oplyser desuden, at han selv er omfattet af chefaftalen og derfor vil være omfattet af ordningen, hvis Byrådet ønsker at stoppe samarbejdet med kommunaldirektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg blev der altså udbetalt 5.426.266 kroner til seks fratrådte chefer. Til sammenligning blev der i Aabenraa udbetalt 898.038 kroner til en enkelt fratrådt chef, mens der i Haderslev blev udbetalt 2.286.172 kroner til to fratrådte chefer. I Tønder Kommune blev der udbetalt 189.135 kroner til én fratrådt chef.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...