Sønderborg Kommune ønsker ny industripark placeret ved biogasanlægget i Kværs

Industripark kan blive næste skridt for området ved Kværs biogasanlæg

Industripark kan blive næste skridt for området ved Kværs biogasanlæg

24. maj 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune har nu meldt sig på banen i konkurrencen om at etablere en af Danmarks fem nye industriparker for produktionserhverv. Byrådet godkendte tidligere på ugen, at kommunen indsender en ansøgning om at placere en industripark ved Kværs biogasanlæg – som led i den nationale aftale ’Rød løber for produktionsvirksomheder’.

”Vi håber, at vi får held med at etablere en industripark i Sønderborg Kommune, for det vil ikke kun styrke vores lokale erhvervsliv, men også være et vigtigt skridt mod at tiltrække nye virksomheder og investeringer til vores kommune”, udtaler borgmester Erik Lauritzen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Industriparken understøtter samtidig Sønderborg Kommunes strategiske fokus på grøn omstilling gennem ProjectZero, så vi ser frem til at skabe Danmarks bedste, grønne erhvervsmiljø i Kværs, som ligger rigtig centralt ved motorvej E45 og Sønderborgmotorvejen”, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Ansøgningen bakkes op af en række lokale virksomheder, som ser store perspektiver i forslaget til industriparken, som vil dække cirka 72 hektar, hvilket svarer til ca. 130 fodboldbaner. Området består af privatejede arealer, men kommunen har endnu ikke haft mulighed for at indlede dialog med lodsejerne på grund af den korte tidsfrist for ansøgningen, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har allerede stærk opbakning fra lokale virksomheder, som ser store muligheder i forslaget. Industriparken vil spille godt sammen med det nyetablerede STEAR – et offentligt-privat samarbejde med fokus på iværksætteri inden for Energy & Tech. Vores forslag til placering understøtter desuden et tæt grænseoverskridende samarbejde. Realiseringen af industriparken forudsætter et plangrundlag, herunder miljøvurderinger og forslag til afværgeforanstaltninger samt den lovpligtige høring og borgerinddragelse”, siger første viceborgmester Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvordan de lokale borgere vil reagere, hvis det lykkes at tiltrække industriparken til Kværs, må tiden vise. Da biogasanlægget i Kværs skulle opføres, mødte det massiv modstand fra en del af lokalbefolkningen, hvor de nærliggende beboere frygtede, at anlægget ville medføre uacceptable lugt- og støjgener, som kunne forringe deres livskvalitet. Ligeledes var der bekymring for øget tung trafik til og fra anlægget.

Sønderborg Kommune har nu sendt sin ansøgning til Erhvervsstyrelsen samt Plan- og Landdistriktsstyrelsen og afventer svar og en eventuel udpegning som industripark i Kværs vil først derefter føre til den nødvendige dialog med lodsejerne, oplyser Sønderborg Kommune.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...