Sønderborg Lindy Hoppers inviterer til festligt Swing Party

30. januar 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

For at markere et-års-dagen og fejre os selv – ingen Jantelov her –  har vi sammensat et fedt program for den 25. februar, så enhver, der har lyst, kan komme og få en festlig dag og danse med.

Det siger Alice Brønd fra Sønderborg Lindy Hoppers.

Der lægges ud med to forskellige workshops fra kl 13.00 – 16.00.

Én for begyndere, hvor man bliver introduceret til grundtrin og enkelte figurer – så er man allerede klar til at give den gas på det store dansegulv om aftenen. Den anden workshop er for øvede ‘lindy hoppere’. Til det formål har vi hyret fantastiske Birk og Line fra København, som vil begejstre og lære fra sig i tre timer fra 13-16. Deltagerne lærer også  Charleston-trin og -figurer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores to workshops, koster det kun 200 kroner og inkluderet i den pris er entré til vores vintage ’40er-inspirerede fødselsdagsfest på idrætshøjskolen om aftenen.

De fleste kender The Great Gatsby og vi skal heller ikke gå ned på glitter, glamour og cocktails. Der findes to slags armbånd/billetter. Guld for workshop og fest og sølv for entré til festen.

Til begge billettyper er der muligheden for at tilkøbe en buffetbillet.

”Vi sætter rammerne og gæsterne laver festen. Nogle som også sørger for stemning er Opus 2 big band som spiller fra ca. kl. 20.30 og i deres pauser har vi hyret Swing DJ Splanky, fra Odense, som er en kendt DJ i lindyhopkredse”, siger Alice Brønd til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Alt hvad vi har opnået i Sønderborg Lindy Hoppers er sket på 100 procent frivillig basis. Vore undervisere som underviser på Sønderborghus om tirsdagen har lært at elske dansen under deres studier i henholdsvis København, Aarhus og Odense. Vi forsøger i fællesskab med dem at udbrede viden og interessen for den sjove og legende dans”.

Det er medlemmernes dedikation og frivilligt arbejde, der gør, at Sønderborg Lindy Hoppers kan hyre udenbys gæster til at fyre op under gæsterne til SWING PARTY.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Man behøver ikke at danse eller interessere sig for dans. Hvis man bare vil nyde god stemning og lufte sit flotte vintagetøj og lytte til lækker musik, så er man mere end velkommen. Hvis man nyder at danse, uanset om det er lindyhop eller andet er man selvfølgelig også velkommen. Til det formål har vi sølv billetterne. Vi har allerede nu flere deltagere fra Tyskland, Århus og Odense. Vi vil gerne vise flere lokale og Sønderborg og fra oplandet, hvor sjovt vi har det og indtil den 25. marts sælges billetterne til EARLY BIRD-priser”, siger Alice Brønd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lindy Hop kan bedst sammenlignes med Jitterbug og har også nogle ligheder med BoogyWoogy. Faktisk er Lindy Hop den oprindelige Swingdans, som udsprang fra ’30ernes sorte Harlem.

Du kan se hele programmet og meget mere på Sønderborg Lindy Hoppers.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...