Sønderborg Lystbådehavn og Café Marina tilbyder unge et sommerjob

22. marts 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Du behøver ikke at melde dig som rejseleder for et charterselskab for at finde et sommerjob, der opfylder dine drømme om at kombinere din indtjening med den sydlandske feriestemning.

Hos Sønderborg Lystbådehavn, der er én af Danmarks smukkest beliggende havne og også én af de travleste, tilbydes en unik mulighed for at være med på holdet, når de cirka 300 dagligt besøgende privatbåde lægger til kaj henover sommeren – og lige nu kan du søge sommerjob ved at sende en ansøgning til [email protected].

Artiklen fortsætter under annoncen

I sommersæsonen har lystbådehavnen i gennemsnit omkring 35.000 feriegæster, der lægger til for korte eller længere perioder på kystrejsen videre op i landet. Det kræver både logistisk sans og omstillingsevne for havnekontorets personale – der til dagligt består af et dygtigt team med tre fastansatte medarbejdere – at opretholde den daglige service og standard, der kendetegner Sønderborg Lystbådehavn.

“Vi går en travl højsæson i møde, som kræver mere personale, for at vi kan tilbyde gæsterne den bedste service. Derfor søger vi også to eller tre friske og udadvendte medarbejdere, der kan have flere bolde i luften og samtidig holde hovedet koldt og humøret i top, når der er run på”, siger havnemester Klaus Brock til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en del af det engagerede team i de maritime omgivelser vil nye medarbejdere blive betroet den daglige kundekontakt i receptionen, hvor de blandt andet får ansvar for nøgleudlevering, cykeludlejning og turistinformation for byens seværdigheder. Derudover vil den daglige drift af lystbådehavnen indgå som et fælles anliggende i samarbejde med resten af personalet.

På Café Marina, der er en del af helhedsoplevelsen på Sønderborg Lystbådehavn, søger de også udadvendte og servicemindede medarbejder til sommersæsonen. Cafeens nye ejer er Tom Sivertsen, som de fleste lokale strandgæster sikkert kender fra Strandens Ishus ved Fluepapiret tæt på Sønderborg Slot.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tror, at det bliver en livlig og travl sommer og jeg glæder mig til at få gang i cafeen. Vi har lavet et nyt menukort, og derudover ligger vi jo perfekt i forhold til havnens gæster. Vi forventer en travl og spændende sæson, men vi mangler et par unge mennesker, der vil være en del af teamet”, siger han til SønderborgNYT.

Hos både lystbådehavnen og Café Marina lægges der stor vægt på, at medarbejderne er imødekommende og har en naturlig flair for kommunikation med de vidt forskellige besøgende, der ankommer igennem en lang sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgning til byens bedste sommerferiejob skal sendes til [email protected].

Du skal være fyldt 18 år for at blive taget i betragtning til jobbet.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...