Sønderborg Osteopati/Fysiopati slår døren helt op til februar

Lotte Tønder & Malthe Lindbeck
Lotte Tønder & Malthe Lindbeck
6. januar 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fra den 1. februar bliver der daglige åbningstider i Sønderborg Osteopati/Fysioterapi i Lægehuset Victoria på Helgolandsggade og det er Lotte Tønder og Malthe Lindbeck, der er klinikejere.

En osteopat er uddannet til at behandle både voksne og børn og er specialiseret i at behandle hele bevægeapparatet. Det kan være behandling af gener fra en diskusprolaps, et hold i nakken eller ryggen, problemer med bækkenet efter en fødsel, følger efter en trafikulykke, piskesmæld, overbelastningsskader samt idrætsskader. Også hovedpine og tarmproblemer plus meget andet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi kan hjælpe babyer, som græder meget, har søvnbesvær eller kolik”, siger Lotte Tønder til SønderborgNYT.

Hun fortæller, at for at komme ind på uddannelsen til ostepat, så skal man være læge eller fysioterapeut.

“Og uddannelsen findes endnu ikke i Danmark, så jeg har været i London og har også fået fjernundervisning”.

Og selvom det er en nyåbnet klinik, så er Lotte Tønder erfaren og hun har klinik i Sundhedshuset i Gråsten, hvor Malthe Lindbeck også er med. Han bliver færdig med sin uddannelse til sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Som osteopater ser vi selvfølgelig på det konkrete problem, som folk kommer med – og det tænker vi ind i vores helhedssyn. På den måde behandler vi årsagen fremfor blot at symptombehandle”, siger Malthe Lindbeck til SønderborgNYT. Og derfor skal man indstille sig på, at behandlingsforløbet kan tage tid – og man skal indstille sig på, at der følger øvelser med, som man skal lave derhjemme.

“Nogle kommer med de samme problemer, som de har været ved læge eller kiropraktor med – og rigtigt mange gange kan vi hjælpe. Først af alt taler vi med patienten og så laver vi en grundig undersøgelse og finder frem til årsagen til problemet og så kan vi begynde på behandlingen”, siger Lotte Tønder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun siger også, at der selvfølgelig er ting, som osteopati ikke kan klare.

“Der er mennesker, som måske har spændingshovedpine og kommer den fra et for højt blodtryk, så henviser vi selvfølgelig til egen læge”.

Lige nu er der omkring 200 osteopater i Danmark og der er flere på vej.

Du kan læse mere på sonderborgosteopati.dk

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...