Sønderborg: Posthuset rykker fra Kvickly til Borgen Welcome

Arkivfoto

Arkivfoto

21. august 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den 3. september flytter posthuset i Sønderborg til en ny lokation. Der bliver kun tale om en mindre flytning, fordi posthuset flytter fra Kvickly i Borgen Shopping til centrets nye servicecenter, Borgen Welcome.

Flytningen sker i overensstemmelse med Kvickly, hvor pladsen til posthuset er blevet for trang.

“Jeg er rigtig glad for, at vi i tæt samarbejde med Borgen Shopping har kunnet finde en ny og god placering til posthuset. Postkunderne vil ikke komme til at mærke noget til flytningen fra Kvickly til Borgen Welcome, fordi man fortsat vil kunne klare alle sine postærinder her”, siger Kim Hinrichsen, distriktschef i PostNord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgen Welcome

Borgen Welcome skal ligge på tidligere butikstorv ved Imerco i Borgen.

“Håndværkerne er i gang lige nu, men der kommer en disk og en billetrulle, så gæsterne kan trække et nummer, når de skal hente eller aflevere pakker til PostNord og GLS”, siger Flemming Enghave fra Borgen til sønderborgNYT.

Swipboxen i P-kælderen bliver også flytte op.

“Så får vi samlet alt med pakker på ét sted og som en ekstra service, så kommer der nogle prøverum, så tøj købt på nettet kan prøves, inden køberen når hjem. Det er jo ret praktisk, hvis det skal retur”, siger Flemming Enghave.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke nok med det. Borgen Welcome tager også imod tøj, der skal til eller fra Mit Renseri.

“Det synes jeg er ret praktisk. Så kan man tage rensetøjet med, når man skal ind og handle”, siger Flemming Enghave.

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...