Sønderborg skriver klimahistorie

1. juli 2020 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommunes DK2020-klimaplan er netop blevet godkendt af det globale by-netværk C40 – en klimaplan der er blevet udarbejdet efter samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i verden, blandt andet Los Angeles og London.

”Sønderborgs ProjectZero har haft fokus på klimaet siden 2007 og lært os, at byrådets klimaambitioner bedst løses i et offentligt-privat samarbejde med borgerne og erhvervslivet og med DK2020-klimaplanen har vi trykprøvet indsatserne i forhold til Paris-aftalen og samtidig integreret både bæredygtighed og klimatilpasning – DK2020-projektet bygger på erfaringerne fra C40 og sikrer dermed en robust klimaplatform på tværs af grænser og verdensdele og vores ambition er fortsat at være helt i front, og jeg er stolt over, at Sønderborg nu både lever op til Paris-aftalen og kan inspirere andre byers klimaindsatser,” siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden foråret 2019 har 20 danske kommuner, med hjælp og sparring fra Danmarks Grønne Tænketank CONCITO og eksperter fra C40, været i gang med et forløb, som ruster dem til at udvikle en klimaplan, der viser vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050.

Derudover skal klimaplanen indeholde konkrete bud på, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne.

Med DK2020-klimaplanen går kommunen flere skridt videre med indsatser inden for blandt andet energiforsyning, boliger, person- og godstransport, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og landbrug. Blandt de største indsatser er Sønderborg Forsynings plan om at opsætte kystnære vindmøller.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af visionerne i Sønderborg er, at vindstrømmen sammen med flere biogasanlæg og solcelleparker indgår i produktionen af klimaneutral energi.

Danmark er det første land i verden, hvor en gruppe af kommuner samarbejder om at udvikle klimaplaner i overensstemmelse med C40’s såkaldte Climate Action Planning Framework (CAPF) – et redskab til at udvikle Paris-kompatible klimaplaner.

Dermed er DK2020-kommunerne med til at skrive historie i den verdensomspændende kamp for klimaet. Det betyder også, at en stor del af den viden, de danske kommuner generer gennem DK2020, bringes ind og bruges i C40’s internationale arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover Sønderborg Kommune har også Samsø Kommune fået godkendt deres DK2020-klimaplan, for deres indsats for, hvordan man kan omstille en ø med knap 3.700 indbyggere til vedvarende energi.

7. december 2024 Samfund, Sønderborg

Kommunen stopper ulovlig parkering for byrådsmedlemmer og Rådhus-ansatte

7. december 2024 Samfund

På parkeringspladsen på Vothmanns Plads er der tidsbegrænsning og det betyder, at holder en bilist der for længe, så er der risiko for, at der kommer en P-afgift. Men er bilisten ansat i Sønderborg Kommune, inviteret til et besøg på Rådhuset eller medlem af Byrådet, så går P-vagten bare videre. “Ved parkeringspladsen står der et […]

Læs mere...