Sønderborg Sommer Revy Show er nomineret som Årets Revy 2023

13. juli 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er stor glæde og begejstring på holdet i Sønderborg Sommer Revy Show – og det skyldes ikke alene de fantastiske anmeldelser samt at billetsalget er gået ganske godt, men også at revyen er nomineret i kategorien Årets Revy 2023.

Nykøbing F-Revyen og Cirkusrevyen er også nominerede.

Sidste gang Sønderborg Sommer Revy var nomineret som Årets bedste Revy, det var i 2017, hvor den også vandt.

“Vi er da skideglade for, at der er nogen, der synes, vi har lavet en god femstjernet revy og vi er glade for, at vi sender glade publikummer ud af teatret efter forestillingerne”, siger revydirektør Jeanne Boel til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lokale revygæster er også vilde med revyen

“Der er knald på og revyen er virkelig god”, sagde byrådsmedlem Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT på premiereaftenen. Og her var Venstre-kvinden enig med borgmester Erik Lauritzen:

“Der er fart over feltet – med gode tekster og de kan også synge”, sagde han.

Bogcafévært Allan Breckling var positivt overrasket:

“Der er skarp satire og revyen er til topkarakterer. Det er virkeligt godt teamwork”, siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er det bedste, vi hidtil har oplevet fra Jeanne Boel, både som skuespiller og instruktør. Jeg er meget imponeret”.

Mange af de andre revygæster talte om, at det er den hidtil bedste revy med Jeanne Boel ved roret. Den tidligere revydirektør, Leif Maibom, sagde, allerede i pausen, at det er Jeanne Boels bedste sommerrevy.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...