Sønderborg Sommer Revy Show fejrer ny butik med sne og afterski-stemning

Vinterfest i midtbyen, når Sommerrevyen åbner ny butik. Arkivfoto

Vinterfest i midtbyen, når Sommerrevyen åbner ny butik. Arkivfoto

14. december 2025 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Rønhaveplads i Sønderborg får den 23. januar et usædvanligt pust af vinterstemning, når Sønderborg Sommerrevy Show inviterer til afterski midt i byen. Anledningen er åbningen af revyens nye butik på Rønhavegade 2, som fremover bliver et sted, hvor publikum kan kigge forbi og komme tættere på revyen.

Åbningen markeres med en kort, men festlig begivenhed på Rønhaveplads, hvor der skrues op for farverne, musikken og stemningen. Publikum opfordres til at finde det mest farverige skitøj frem, mens en snemaskine sørger for, at sneen falder – uanset hvad vejrudsigten måtte sige. Undervejs vil der blive serveret gløgg og øl, så vinterstemningen bliver fuldendt.

Artiklen fortsætter under annoncen

En live DJ sørger for afterski-musikken, og der bliver samtidig mulighed for at vinde ørevarmende præmier fra Huset Torré. Fem heldige deltagere kan gå hjem med en gevinst, og der vil også være overraskelser samt særlige tilbud i forbindelse med Sommer Revyen 2026.

Sønderborg Sommerrevy Show håber, at mange vil lægge vejen forbi fredag den 23. januar 2026 klokken 16:00 for at hilse på, opleve stemningen og være med til at indvie den nye revy-butik, som skal fungere som et nyt samlingspunkt for revyens publikum fremover.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Kørte over for rødt og ramte cyklist

5. juni 2026 112

Politiet fik torsdag klokken 11:56 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Ringgade og Damgade i Sønderborg. En 53-årig kvinde fra Sønderborg kom kørende ad Ringgade i nordvestlig retning, da hun kørte frem for rødt lys og ramte en cyklist, som havde grønt lys og kom cyklende ad Damgade. “Den 70-årige kvinde på cyklen […]

Læs mere...