Sønderborg Sygehus får skiftet gaskedler ud med varmepumper

3. juni 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

I et samarbejde med Danfoss og Sønderborg Varme vil Sønderborg Sygehus erstatte deres gaskedler med to topmoderne varmepumper og samtidig tjene på det.

De tre store gaskedler, som i dag fylder det meste af den tekniske bygning i Sønderborg, leverer lige nu både varme til det 100.000 kvadratmeter store sygehus i Sønderborg og køling af dele af sygehuset, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Det kommende projekt vil sikre en energi-effektiv løsning til køling af sygehuset og samtidig være hjørnestenen til på sigt at gøre energiforsyningen til hele Sygehus Sønderjylland, Sønderborg netto-nuludledende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over at producere direkte køling til sygehusets tekniske installationer, skannere, ambulatorier og sengestuer indebærer projektet også, at overskudsvarmen skal bruges til opvarmning af sygehuset.

Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark skal på mødet 7. juni forholde sig til, om de vil indstille til regionsrådet, at der sættes en anlægsbevilling på 25 millioner kroner af til projektet.

”Projektet mellem Sygehus Sønderjylland i Sønderborg, Danfoss og Sønderborg Varme, hvor overskudsvarme udnyttes som energikilde, yder et vigtigt bidrag til denne målsætning og på en ny og spændende måde i form af sektorsamarbejdsmodellen, som jeg håber og tror på, er en model, der i fremtiden vil kunne udbredes til andre dele af regionen”, siger udvalgsformand Karsten Uno Petersen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...