Sønderborg vil med i et netværk for cykelturisme

13. august 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Sønderborg søger sammen med de tre andre sønderjyske kommuner om at være et af to demonstrationsområder, hvor attraktive cykelveje forbindes. Dansk Kyst- og Naturturisme står bag og tanken er, at erfaringerne fra demoprojekterne skal anvendes til at rulle netværket ud i hele landet. Formålet med projektet er at teste netværket i et område, inden et endeligt koncept fastlægges.

”Vi har en ambition om at få flere turister og flere arbejdspladser inden for turisterhvervene. Derfor synes vi, at det kunne være spændende at deltage i et demoprojekt for mere attraktive cykelveje i et knudepunktnetværk, og at det kan give os nogle fordele i forhold til at være på forkant med netværket af attraktive cykelveje. Coronaen har givet mange flere lyst til ferie i naturen og i Danmark, bl.a. på cykel, og den tendens og det potentiale bør vi selvfølgelig gribe”, siger formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme i Sønderborg Kommune, Stephan Kleinschmidt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune har gennem de seneste mange år haft stor fokus på cyklisterne gennem en målrettet indsats. Det gælder blandt andet om at skabe et sammenhængende cykelrutenet, og der er de seneste år lavet store investeringer i cykel infrastrukturen i hele kommunen. Blandt andet kan cykelstierne mellem Elstrup og Fynshav samt Skovby til Kegnæs snart indvies.

”Vi har mange fine cykelstier i kommunen, som vi i et netværk får ekstra mulighed for at markedsføre. Jeg forudser også, at vi i netværket får kendskab til nye redskaber og muligheder, som kan gøre oplevelsen af at cykle endnu mere attraktiv for turister. Jeg håber, de sønderjyske kommuner bliver valgt som én af demoforløbene, så vi sammen med naboerne og med Destination Sønderjylland kan øge fokus på cykelturisme i landsdelen”, siger næstformand Jesper Kock.

Artiklen fortsætter under annoncen

Perioden for det forpligtende to-årige forløb er fra oktober i år til udgangen af tredje kvartal i 2023.

De tre andre sønderjyske kommuner har tilkendegivet, at de gerne vil være med.

23. april 2024 Kultur, Sønderborg

Mindeord for Otto Ewers

23. april 2024 Kultur

Formanden for Ringriderfesten i Sønderborg, Jan Rasmussen, skriver mindeord i forbindelse med kornhandler Otto Ewers død den 21. april 2024: Det er med stor sorg, vi har modtaget meddelelsen om Otto Ewers død. For alle os, der år efter år er en del af det frivillige korps bag Ringriderfesten i Sønderborg betød Otte utrolig meget. […]

Læs mere...