Sønderborg-virksomheder skal hjælpe hinanden gennem krisen

15. april 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg og omegn hører vi allesammen, at vi skal huske at handle lokalt – og gør vi det ikke, så er det ikke sikkert, at alle butikkerne er her, når Corona-krisen klinger af.

“Og det er ikke alene i butikkerne, vi skal handle lokalt. Det gælder også om at handle i alle de lokale firmaer, som er i Sønderborg kommune”, siger Marck Thorning fra Puls Human Relations, der blandt andet hjælper virksomheder og jobsøgere med at finde hinanden og også varetager personaleopgaver for en række firmaer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Marck Thorning har altid været fortaler for, at vi i Sønderborg bruger Sønderborg-virksomheder som leverandører, når det er muligt.

“Jeg kunne sagtens have fundet et reklamebureau i Aarhus eller København. Men Commocean i Sønderborg gør det lige så godt som de bureauer, der ligger i storbyerne – og de er lokalt forankrede i Sønderborg – så dem bruger vi og vi er ovenud tilfredse”, siger Marck Thorning og fortæller, at firmabilen er fra Beka Auto.

“Og jeg er stolt over, at vi handler hos Beka Auto, der stiller en bil til rådighed for Sønderborg Handel, så de kan bringe varer ud”, siger Marck Thorning til SøndrborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke nok med at Marck Thorning fra Puls Human Relations hylder de lokale virksomheder i telefonen.

Puls Human Relations hjemmeside skiltes der med de gode, lokale samarbejdspartnere.

“Det synes jeg er en rigtig god idé, fordi det viser, at vi har en masse dygtige mennesker og virksomheder i Sønderborg”, siger Marck Thorning og opfordrer andre lokale virksomheder til at gøre det samme.

“Vi skal skilte med de Sønderborg-virksomheder, som vi arbejder sammen med, fordi det synliggør, hvor meget Sønderborg faktisk kan selv. Vi skal ikke bare tænke pyt – og det er jo let at skrive det ind på hjemmesiden”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Krisen kradser også hos Puls Human Relations

“Vi er også ramt af Corona-krisen, fordi meget af det, som vi laver, er face-to-face og det betyder, vi skulle finde andre løsninger”, siger Marck Thorning.

“Heldigvis har vi gode kunder, som vi hjælper så godt, som det er muligt”.

Puls Human Relations vil også række hånden ud til Corona-fyrede.

“Inden længe åbner vi vores database for Corona-fyrede og tilbyder en times gratis rådgivning om dagen”, siger Marck Thorning og forklarer videre:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ved, at vi ikke kan hjælpe alle, men vi kan hjælpe nogle og det gør vi ved at give hver en time om dagen i en periode – og hvis andre også bidrager lidt på de måder, som de nu kan, så hjælper vi allesammen her i Sønderborg hinanden gennem krisen”, siger Marck Thorning.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

 

 

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...