Sønderborgs beredskabschef bliver beredskabsdirektør i Aabenraa

25. januar 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra marts hedder beredskabschefen i Sønderborg ikke længere Holger Rostgaard Andersen. Han har nemlig fået jobbet som Brand & Redning Sønderjyllands beredskabsdirektør i Aabenraa.

Holger Rostgaard Andersen har bred erfaring med netop beredskabsarbejde. Ud over, at han lige nu er beredskabschef i Sønderborg, så har han også været operativ chef i netop Brand & Redning Sønderjylland.

“Som jeg sagde til brandfolkene her i morges, så har det ikke været nogen let beslutning at sige ja tak til jobbet i Aabenraa, men det er sådan en chance, som man kun får én gang”, siger Holger Rostgaard Andersen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de seneste 18 måneder er der sket store fremskridt i Brand og Redning i Sønderborg.

“Vi har fået en bedre økonomi, trivslen er blevet bedre og samarbejdet med alle de frivillige brandværns gæve gutter er rigtigt godt”, siger Holger Rostgaard Andersen.

“Allerede her i dag sætter vi gang i processen med at finde en ny beredskabschef”, siger direktør Bjarke Eriksen fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...