Sønderborgs boligmarked i fremgang – huspriserne steg i 2024

Boligmarkedet i Sønderborg viser fremgang. Foto: Roberts Osis
Boligmarkedet i Sønderborg viser fremgang. Foto: Roberts Osis
17. februar 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Huspriserne i Sønderborg fik et pænt nyk op i løbet af 2024 med en stigning på 5,8 %, når man sammenligner udviklingen i de gennemsnitlige salgspriser for villaer og rækkehuse i perioden fra december 2023 til december 2024. Det viser tal fra Boligsiden.

Samtidig ser danskerne positivt på prisudviklingen i 2025. Det fremgår af en måling fra YouGov, som Home har fået udarbejdet. Målingen viser, at næsten 3 ud af 4 danskere forventer stigende eller omtrent uændrede huspriser i 2025. Danske Bank forudser i sin prognose, at huspriserne vil stige med 5 % i 2025 sammenlignet med 2024.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den gode stemning er en fordel for begge parter. Købere må visse steder være mere opmærksomme, da konkurrencen er større, men det giver tryghed at vide, at markedet generelt er i fremgang. For sælgere er det et positivt signal, da det øger chancerne for et vellykket boligsalg – også her i Sønderborg-området”, siger Merete Lund Brock fra Home til SønderborgNYT. Hun tilføjer, at den høje beskæftigelse øger interessen for boligkøb og sætter gang i snakken over spisebordet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man overvejer at sælge sin bolig i løbet af 2025, er det nu, man skal gå i gang med at gøre den salgsklar. Foråret er traditionelt en god sæson for bolighandler, og en velplejet, indbydende bolig har større sandsynlighed for at tiltrække købere hurtigt.

”Det er en god idé at få styr på de små forbedringer, der kan gøre en stor forskel for førstehåndsindtrykket. Det kan være alt fra en frisk omgang maling indvendigt, reparation af slidte detaljer som dørhåndtag og lister, eller en simpel opfriskning af haven. En bolig, der fremstår velholdt og indflytningsklar, er altid mere attraktiv på markedet”, siger Merete Lund Brock.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boligejere, der går med salgsovervejelser, står altså i en gunstig position omkring salgsprisen og selvom beliggenhed fortsat er nøgleordet for boligkøbere, er der også andre faktorer ved boligen, som gør en forskel – blandt andet boligens energimærke, som flere boligkøbere er blevet opmærksomme på.

”De ’grønne huse’ sælger bare bedre, og efterspørgslen er høj, når det kommer til boliger med et godt energiregnskab – specielt hvis boligen er opvarmet med fjernvarme. Det behøver ikke at være det bedste energimærke, A, da tallene fra 2024 viser, at andelen af solgte huse med energimærke B eller C er steget, mens andelen af solgte huse med energimærkning F eller G omvendt er faldet”, siger Merete Lund Brock.

Artiklen fortsætter under annoncen

Merete Lund Brock opfordrer boligejere til at dykke ned i boligens energimærke og undersøge, hvilke forbedringer der kan foretages for at opnå en bedre energimærkning. For eksempel kan det være en fordel at efterisolere, skifte til energiruder eller installere en varmepumpe eller fjernvarme – investeringer, der både kan øge boligens salgsværdi og gøre den mere attraktiv for potentielle købere.

”At klargøre boligen til salg handler om at få den til at fremstå så indbydende som muligt. Jo mindre arbejde en potentiel køber skal gøre, desto større er chancen for et hurtigt salg til en god pris”, siger Merete Lund Brock fra home Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Homes afdeling i Sønderborg og Broager er i øvrigt den ejendomsmæglerkæde der i 2024 solgte flest boliger i hele Sønderborg Kommune tilsammen, ifølge tal fra Boligsiden.

19. marts 2025 Politik, Sønderborg

Borgmesteren: Vi arbejder hårdt på at blive 77.000 indbyggere, men det er ikke afgørende at nå det præcist i 2030

19. marts 2025 Politik

Alle i byrådet, bortset fra Enhedslisten, står bag målsætningen om, at Sønderborg Kommune skal have 77.000 indbyggere i 2030, men på et pressemøde efter onsdagens møde i økonomiudvalget, sagde borgmester Erik Lauritzen, at det ikke er så vigtigt, om det lige præcis er i 2030, at der skal være 77.000 sønderborgere. ”Nej, det er ikke […]

Læs mere...