Sønderborgs revykomponist Thomas Pakula hædret ved Revyernes Revy

Thomas Pakula hædres. Foto: Lasse Hansen

Thomas Pakula hædres. Foto: Lasse Hansen

4. august 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I dag søndag var der Revyernes Revy på Bakken og det er et arrangement, hvor man hædrer Årets Revy, Årets Revykunstner, Årets Revyforfatter og Årets Revykomponist.

Revyernes Revy er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor alle landets revyer mødes sidst på sommeren. Her præsenteres nogle af årets bedste numre fra de forskellige revyer.

Og til at guide publikum gennem det hele, der havde arrangørerne fået fat på Leif Maibom.

“Der er flere, som har sagt, at Leif Maibom skulle have haft den opgave for længe siden, fordi han er eminent til det”, siger Allan Breckling fra Brecklings Bogcafé, som sad på publikumrækkerne søndag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var flot, at Thomas Pakula, som laver musikken til revyen i Sønderborg blev Årets komponist og når vi tænker på, at åbningsnummeret i Revyernes Revy var med holdet fra Sønderborg Sommer Revy og Leif Maibom var konferencier, så var Sønderborg bestemt synlig”, siger Allan Breckling. Han fortæller videre, at der var hele 1300 på tilskuerrækkerne og også at de klappede vildt, da Thomas Pakula blev udråbt som Årets Revykomponist.

Det var ikke gået helt forbi Leif Maibom, at der tidligere er snakket om, han burde være konferencier til Revyernes Revy.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men de trak den indtil jeg blev pensionist og matcher alder med alle Jer i salen”, sagde Leif Maibom fra scenen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...