Sønderborgs veterankoorddinator hædret med Nordic Veterans Medal of Honour

Pressefoto fra overrækkelsen på Kastellet

Pressefoto fra overrækkelsen på Kastellet

30. maj 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kim Andersen, der er veterankoordinator i Sønderborg Kommune, er blevet anerkendt for sit store arbejde for veteraner i Sønderborg og Sønderjylland. For indsatsen har han modtaget Nordic Veterans Medal of Honour i bronze.

Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med paraden på UN Peacekeepers Day, der forgik i går, mandag, i Kastellet i København.

I begrundelsen for tildelingen af æresmedaljen til Kim Andersen hedder det blandt andet:

”Danmarks Veteraner har besluttet at tildele dig Nordic Veterans Medal of Honour i Bronze, efter indstilling fra Hovedbestyrelsen, og det skyldes  dit store engagement og dedikerede arbejde med fokus på vore veteraner og deres pårørende”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kim Andersens øverste chef er meget tilfreds med tildelingen af Nordic Veterans Medal of Honour i Bronze til Kim Andersen.

“Som kommunaldirektør og veteran glæder det mig, at Kim Andersen får den store anerkendelse. Som veterankoordinator har han i flere år arbejdet utrætteligt for veteraner i Sønderborg Kommune. Et ansvar vi, som kommune, har taget på os med en aktiv veteranindsats”, siger Tim Hansen i en pressemeddelelse.

Kim Andersen har været veterankoordinator i syv år og der er politisk stort fokus på arbejdet med tidligere udsendte i Sønderborg Kommune gennem en aktiv veteranindsats. Indsatsen er fokuseret på veterankoordinatorens arbejde, der hjælper med at skabe kontakt til de rette personer og skabe overblik over, hvilke tilbud der er for at hjælpe veteraner og deres pårørende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dertil kommer de fællesskaber, Sønderborg Kommune støtter op om. Blandt andet veteranfaciliteterne ved Kegnæs Fyr samt shelterplads ved Søgård, som er lavet i samarbejde med blandt andet Aabenraa Kommune og Søgårdlejren. Derudover støtter kommunen op om Flagdagen for Danmarks udsendte.

Men også ved at støtte Sønderborg Veteran Forening, der har lavet veterancafé Sønderborg Kaserne. Det er også her, at veterankoordinatoren har fået kontor.

 

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...