Sønderborgs vindmølleprojekt i Lillebælt er sat på pause

9. februar 2023 Samfund

Regeringen har sat en længere række grønne projekter – og deriblandt Sønderborgs projekt med vindmøller i Lillebælt – på pause. Det fortæller borgmester Erik Lauritzen.

“Det skyldes, at man i regeringen er usikre på, om alt er, som det ifølge EU-lovgivningen skal være og det er altså ikke i Sønderborg eller andre kommuner, der måske er begået fejl”, siger borgmesteren til SønderborgNYT.

Det er European Energy, der skal opføre vindmøllerne i Lillebælt og ifølge borgmesteren så har de og andre virksomheder skrevet til regeringen og det agter Sønderborg Kommune også at gøre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politikerne på Christiansborgs har længe talt om, at den grønne omstilling næsten kun kan gå for langsomt og det er forstærket af energikrisen og de høje priser på russisk gas – og nu trykker de på pause.

“Det er en katastrofe for Sønderborg Kommune, at projektet trækker ud. Og andre kommuner oplever det samme. Vi har allerede brugt meget tid og mange penge på det – og når arbejdet med den grønne omstilling sættes på pause, så får den jo lange udsigter”, siger Erik Lauritzen.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. marts 2023 Uddannelse, Sønderborg

Kom til markedsdag hos FGU på Solglimt

24. marts 2023 Uddannelse

Torsdag den 30. marts kl. 16-19 holder FGU Sønderjylland marked på Solglimt 4. Eleverne har haft travlt på værkstederne og produceret rigtig mange produkter som de sælger fra deres boder. “Upcykling som også er en del af markedet forventer vi os rigtigt meget af. Vi har lagt os i selen for at lave nogle rigtige […]

Læs mere...