Sønderjydernes skæbner i Den Store Krig – ny særudstilling på Sønderborg Slot

Skæbner den 11.11 1918 klokken 11.11. Foto fra Sønderborg Slot
Skæbner den 11.11 1918 klokken 11.11. Foto fra Sønderborg Slot
20. april 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Museum Sønderjylland har satset stort og åbner den 27. april den mest ambitiøse særudstillinger i nyere tid på Sønderborg Slot. Udstillingen om sønderjyderne i 1. Verdenskrig, Den Store Krig, har været flere år undervejs, og historien er både vigtig og særdeles aktuel.

Da krigen i 1914 brød ud i Europa, forventede alle en hurtig krig, som ville være ovre inden jul. Virkeligheden blev en ganske anden. Krigens parter blev hurtigt låst fast i en skyttegravsfront, og et kapløb om at gennembryde dødvandet resulterede i en rivende krigsteknologisk og taktisk udvikling, som gjorde krigen tiltagende brutal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderjylland var del af Tyskland og derfor af krigen

35.000 sønderjyske mænd blev indkaldt til krigstjeneste under den tyske fane. 6000 blev dræbt, 4000 varigt invalideret og imens holdt kvinder og børn hjemmefronten. Næsten alle sønderjyske familier havde mænd ved fronten og hjemme blev livet helt anderledes med savn, sorg og varemangel, mens kvinderne fik ansvar og opgaver, der i fredstid mest blev varetaget af mænd.

”Første Verdenskrig fylder stadig meget i mange sønderjyders bevidsthed. Både på grund af smerten og på grund af, at den banede vejen for en demokratisk grænse mellem Danmark og Tyskland. Derfor er denne udstilling på en gang Sønderjyllandshistorie, Danmarkshistorie og europæisk historie”, fortæller museets direktør, Axel Johnsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I udstillingen møder publikum mange forskellige sønderjyske skæbner og får et gribende indblik i oplevelserne i Den Store Krig på slagmarken og på hjemmefronten fortalt af ‘personerne selv’ gennem deres breve og genstande fra samtiden.

Åbning den 26. april

Udstillingen åbnes den 26. april af forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller, og er blevet til med generøs støtte fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Region Syddanmark, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, BHJ Fonden, Knud Højgaards Fond, Brdr. Hartmann Fonden, Fabrikant Mads Clausens Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond.

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...