Sønderjyllands Symfoniorkester spiller koncert ved vandkanten

12. august 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester Händels ”Music for the Royal Fireworks” den 21. august klokken 16 på havnen i Sønderborg.

Orkestret skulle have spillet optakten til fyrværkeriet ved Kultur- og Idrætsnatten i Sønderborg. Men selvom den blev aflyst, ser vi det stadig som en god anledning til at spille koncert for byen.

Händels storslåede ”Music for the Royal Fireworks” blev uropført i 1749 for 12.000 publikummer og markerede fredsslutningen mellem Frankrig og England. Musikken har lige siden været brugt til markering af festlige begivenheder. Valget var derfor meget enkelt, da Sønderjyllands Symfoniorkester skulle vælge musikken til fejringen af Kultur- og Idrætsnatten 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

Händels fyrværkerimusik vil lyde fra orkestrets mobilscene på Dybbølsiden ud over Alssund til alle gæster på Sønderborg havnepromenade.

”Med orkestrets mobilscene har vi fået mulighed for at præsentere Sønderjyllands Symfoniorkester uden for orkestrets sædvanlige koncertsale og kan således også tilbyde koncertoplevelser i unikke omgivelser under åben himmel. Vi håber, at folk vil nyde Händels skønne og festlige musik, som vil strømme fra orkestrets mobilscene indrammet af havnepromenaden og Sønderborg Slot”, fortæller Musikchef Nikolaj Andersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I tilfælde af dårligt vejr flyttes koncerten til Koncertsalen i Alsion.

Billede: Musikere ved vandet. Pressefoto

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...